MENU
Aula_close Layer 1

Antimobbestrategi

Vær en god kammerat – sig nej til mobning

Antimobbestrategi for
Skolen p
å Nyelandsvej 2019

Mål med antimobbestrategien:
Skolen på Nyelandsvej skal være en mobbefri skole!

Dette gøres ved, at ledelse, personale, forældre og elever:

  1. Ved hvad mobning er.
  2. Ved at mobning ikke tolereres.
  3. Får redskaber til at forebygge, opdage og tackle mobning.
  4. Er med til at stoppe mobning.
  5. Ved at alle har ansvar for og tager del i denne indsats.

Resultatet er, at det afspejles i trivselsundersøgelsen at ingen oplever at blive mobbet og at ingen har udvist mobbeadfærd.

Hvad er mobning?

På skolen tager vi udgangspunkt i en fællesskabsorienteret forståelse af mobning, sådan som begrebet beskrives af bl.a. ’Fri for Mobberi’, Børns Vilkår og Helle Rabøl Hansen (Lektor og mobbeforsker, DPU). 

Mobning finder sted i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra. Det kan f.eks. være i en skole eller SFO, hvor barnet et nødt til at opholde sig. Mobning er udstødelseshandlinger, der har systematisk karakter. Det er handlinger der gentages eller er en del af et mønster, der foregår over tid.

Mobning er et gruppefænomen, og foregår således i og omkring et gruppefællesskab, hvor alle har mere eller mindre synlige roller. Mobning skyldes ikke onde børn, men handler om en dårlig klassekultur.
 

Hvornår kan der være tale om mobning?

  1. Når drilleri ikke længere er for sjov og er vedvarende
  2. Når konflikter ikke længere kan løses
  3. Når udstødelseshandlinger bliver systematiske
  4. Når fællesskaberne er præget af utryghed
  5. Når fællesskabet har lav tolerancetærskel
  6. Når fællesskabet mangler empati
  7. Når fællesskabet er præget af magtubalance
  8. Når fællesskabet er præget af ensomhed


Direkte mobning kan være:

  1. Fysisk vold, bl.a. skub, slag, spark m.m.
  2. Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån
  3. Ubehagelige og krænkende udsagn, f.eks. mundtligt, via sms, chat osv.
  4. Ufrivillig social isolering og udelukkelse fra gruppen

 

Indirekte mobning kan være:

  1. Subtilt – fx ved at ignorere, bagtale, udelukke, sprede rygter.
  2. Digitalt på computer og mobiltelefoner f.eks. mobbebeskeder eller krænkende billeder.
  3. Handlinger uden ord.
  4. Brug af grimasser.
  5. Negativt kropssprog.


Hvad gør vi for at forebygge mobning på skolen?

På Skolen på Nyelandsvej betragter vi arbejdet med trivsel som et vigtigt forebyggende tiltag mod mobning.

Ledelse

  • Opfordrer forældrene til at henvende sig til lærerteamet omkring klassen, hvis de er bekymrede for, om der foregår mobning i klassen eller oplever en mobbekultur i gruppen.
  • Hensigtsmæssig brug af devices drøftes på fællesmøder, og personalet tilbydes hjælp fra bl.a. SSP-konsulenten til arbejdet med og mod digital mobning og elevernes færden på de sociale medier.
  • Ledelsen skal sikre at antimobning tages op som emne i personalegruppen f.eks. i forbindelse med afdelingsmøder, teammøder mm.

Personale

  • Antimobbestrategien omtales ved første forældremøde for kommende børnehaveklasser.
  • Nye elever på skolen gøres opmærksomme på trivselsaftaler og regler i klassen og på skolen.
  • Kontaktforældre og klasseteam skal sætte ”trivsel og fællesskab” på dagsordenen til forældremøder.
  • Elevrådet skal tage emnet ”samvær/mobning” op på møder mindst 1 gang om året
  • Trivselsarbejdet er en del af årsplanen for både afdeling og klasse.
  • Ved at inddrage eleverne i trivselsarbejdet, sikres det, at de både forpligtiger sig og er ansvarlige for en god omgangstone i klassen med respekt og tolerance for hinandens forskelligheder. jf. skolens værdigrundlag
  • Klasseforældrerepræsentanterne inddrages af personalet i anti-mobbearbejdet
  • Personalet opfordrer forældrene til at henvende sig til klassens lærere og pædagoger, hvis de oplever en mobbekultur i gruppen
  • Personalet underviser eleverne i digital etik og dannelse. Personalet varetager undervisning af eleverne om hensigtsmæssig brug af sociale medier.

Elever

  • Eleverne skal sørge for, at være gode kammerater og være rummelig overfor forskellige måder at være på. Eleverne skal vise hensyn og hjælpe hinanden i hverdagen, så de også i konflikter og/eller mobning, kan stå sammen om at stoppe begge dele.
  • Elevrådet skal inddrages i og tage medansvar for den generelle trivsel i klasser og spor. Det er vigtigt, at eleverne for fortalt de voksne, hvis de oplever, at der er venner, der mistrives eller bliver mobbet.
  • Elevrådet inddrages i forebyggelsesprocessen. Eleverne ved hvad de har brug for fra hinanden og de voksne. Elevrådet kan gå foran som de gode eksempler og vise f.eks. de yngre elever, hvordan man skal opføre sig.

Forældre

  • Forældrene skal inddrages i arbejdet ”sig nej til mobning”, således at forældrene engageres om og med klassen. Forældrene sørger for en god og positiv kultur i forældregruppen, hvor vigtige emner drøftes på forældremøder.
  • Forældrene forholder sig til fællesskabet på en positiv måde, og går foran som gode rollemodeller, f.eks. ved at deltage i arrangementer på skolen, invitere kammerater med hjem, tale pænt om personalet og de andre elever i klassen.
  • Forældrene skal interessere sig for, hvad deres barn laver på nettet, og hvordan de behandler andre. Forældrene fortæller deres barn, hvad deres forventninger er til deres adfærd.

Konkrete tiltag til at forbygge mobning

  • Legegrupper i alle klasser frem til og med mindst 4. klasse.
  • Forløb i UUV.
  • Kommunikationspolitik.
  • Løbende evaluering af metoder.
  • Klassemøder.
  • Tværgående sociale arrangementer på årgangen, i og mellem klasser.
  • Skolens traditioner – morgensang, 1. skoledag, morgenmadsarrangementer osv.
  • Trivsel som fast punkt på skole/hjemsamtalerne samt forældre- og bestyrelsesmøderne.
  • Videreuddannelse af personale ift. forebyggelse af mobning.
  • Konkurrence/aktiviteter i klasserne, der sætter fokus på trivsel og antimobning.
  • Hver klasse laver 5 anti-mobningsregler som følges i klassen og skal synliggøres.
  • Hver klasse skal formulere 5 egenskaber, som kendetegner en god kammerat.
  • Antimobning er fast punkt på alle forældremøder og skole- hjemsamtaler.
  • Sørg for at de ti forældreråd om mobning er alment kendt. (se listen nedenfor)

Procedure ved mobning

Hvad gør skolen, når der opstår mobning?

Indsatser mod mobning skal altid ske i et samarbejde. Der er ingen, der skal stå alene med ansvaret – det er et fælles ansvar skole, SFO og forældre.

Teamet omkring klassen, hvori der foregår mobning, tager straks hånd om situationen.
Dette gøres ved at:
-Søge sparring og afdække situationen med resten af årgangsteamet og ledelsen.

-Kontakte konkret involverede forældre eller klassens kontaktforældre.
-Tale med de konkret involverede børn.
-Tage kontakt til AKT-teamet med henblik på at få lavet en handleplan indenfor 10 dage.

Handleplan vedr. mobning:

-Handleplanen udarbejdes i et samarbejde med klasseteamet, AKT-teamet og evt. ledelse. Klassens kontaktforældre informeres og involveres. 
-Handleplanen skal sikre indsatser, der sætter ind på alle niveauer –
kulturen i klassen, elev-elev relationer, lærer-elev relationer samt forældresamarbejdet.  
I handleplanen tages der højde for, om der er brug for en indsats på et enkelt barn eller en gruppe af elever. Men dette kan aldrig stå alene.
Handleplanen skal indeholde en indsats, der arbejder med at styrke fællesskabet, relationerne og kulturen i klassen. Dette har skolen veluddannede AKT-pædagoger og AKT vejledere til.

Handleplanen skal også indeholde en indsats, der arbejder for at styrke forældresamarbejdet, forældrefællesskabet og forældrekulturen.
I handleplanen tages der stilling til, om der skal inviteres til et ’fyraftensmøde’ for forældrene med henblik at orientere og arbejde med klassens trivsel, værdier og kultur. Her kan AKT-pædagoger/vejledere og ledelse også deltage.

Hvad gør hjemmet hvis en elev mobbes?

Tag problemet alvorligt – dit barn er formentlig mere ked af det end du tror. Forsøg at bevare roen og tænk tingene igennem inden du gør noget. Det er vigtigt at dit barn føler at du har styr på situationen. Tag dig god tid til at tale ud med barnet. Lad barnet foreslå løsninger på problemet. Hvis problemet fortsætter, kontakt skolen – i første omgang klasselæreren.

Ti forældreråd om mobning:

  1. Tal pænt og respektfuldt om dine børns klassekammerater eller deres forældre.
  2. Støt dit barn i at dyrke mange kammeratskaber på kryds og tværs i klassen.
  3. Sæt spot på “usynlige” kammerater i dit barns klasse også på de sociale medier.
  4. Tilskynd dit barn til at forsvare den kammerat, der ikke kan forsvare sig selv også på de sociale medier.
  5. Giv klassekammeraters invitationer til klassearrangementer høj prioritet.
  6. Når du selv holder klassearrangementer for dit barn, så husk en social fødselsdagspolitik: alle, ingen eller drenge/piger
  7. Prioriter samvær med de andre forældre i klassen.
  8. Brug forældrerepræsentanter og skolebestyrelsen i antimobbearbejdet
  9. Følg dine børns færden på de digitale/sociale medier og hjælp dem til at være en god kammerat.
  10. Vær hurtig til at reagere, hvis du oplever tegn på mobning i skolen.