Pædagogisk grundlag SFO Universet | Skolen på Nyelandsvej

SFO Universet er SkoleFritidsOrdningen tilknyttet Skolen på Nyelandsvej, og vi modtager børn, som skal gå eller går på skolen.
Vi modtager børn fra 0.–3. klasse. Børnene begynder i SFO’en den 1. maj det år, de starter i børnehaveklasse. De kan gå hos os frem til og med 30. april i 3. klasse, hvorefter der kan søges om optagelse i fritidsklub.

SFO Universet har ca. 350 børn fordelt i to afdelinger i stueetagen på skolen:

Kometen – i den gamle bygning
Satellitten – i den nye bygning

Børn tilknyttet A- og C‑klasserne (0.–3. årgang) går på Satellitten,
og børn tilknyttet B- og D‑klasserne går på Kometen.

Vi er 26 medarbejdere fordelt i de to afdelinger samt leder Jesper Windsmose.

Vi arbejder aldersintegreret og er organiseret i funktionsopdelte værksteder. Børnene kan frit vælge, hvor de vil være i SFO’en.

Alle børn har en primærpædagog, som er hovedansvarlig for det enkelte barn og samarbejdet mellem forældre, skole og SFO. Primærpædagogen følger barnet både i SFO og i skolen og har ansvar for barnets trivsel og udvikling.

Vi henviser til vores velkomstfolder, hvor der findes yderligere information om dagligdagen og praktiske forhold.

Herunder beskriver vi mere dybdegående:

vores mål
vores værdier
vores menneskesyn
vores pædagogik
vores organisering
samt pædagogernes arbejde i SFO og skole

2. Det overordnede formål for SFO’erne i Frederiksberg Kommune

“Formålet med SFO er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig, således at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud.
SFO’en understøtter det enkelte barns udvikling i samarbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen.
Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.”

Vi understøtter skolens kerneopgave:
”At skabe bedst mulig faglig, personlig og social udvikling for alle børn.”

I fritidspædagogikken handler dette grundlæggende om:

børns dannelse
gode relationer
leg
meningsfulde aktiviteter
at skabe rammerne for et godt børneliv og støtte børnene i at udleve det

Målene for SFO i Frederiksberg Kommune er:

1. Selvværd, selvudfoldelse og selvstændighed

SFO og klub understøtter børns alsidige udvikling gennem pædagogiske aktiviteter, der styrker børns selvværd, evne til at udtrykke sig og selvstændighed.

2. Fællesskab og trivsel

Vi arbejder for at øge trivslen gennem fokus på relationer og venskaber.
Målet er, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet og gennem deltagelse i inkluderende fællesskaber udvikler evnen til samarbejde, konfliktløsning og forståelse for egne og andres følelser.

3. Læring og læringskompetencer

SFO’en er et udviklings- og læringsrum, hvor aktiviteter i en fritidspædagogisk kontekst supplerer læringen i undervisningen.
Aktiviteterne skal styrke:

barnets læringslyst
troen på egne evner
modet til at prøve nyt

4. Sundhed og bevægelse

Vi tilrettelægger dagligt aktiviteter, der inddrager krop og bevægelse og har bredt fokus på sundhed, trivsel og fysisk aktivitet.

5. Demokrati og medbestemmelse

Børns aktive deltagelse og medbestemmelse i fællesskabet skal udvikle deres forståelse for demokrati, respekt for forskelligheder og ansvarlig deltagelse.

Disse fem mål er integreret i vores pædagogiske praksis gennem de to centrale ben i vores organisering:
værkstederne og legen.

3. Vision

På SFO Universet er det vores vision, at børn og forældre oplever:

et kærligt, trygt og omsorgsfuldt miljø omkring børnene
glade børn, der trives, har deltagelsesmuligheder og indgår i gode fællesskaber, relationer og aktiviteter
børn der er opslugt af fri leg
børn der dannes, udvikles, udfordres og får nye erfaringer
personale, der er opmærksomme på de enkelte børn og hjælper dem ind i fællesskaber
tillidsfulde relationer mellem børn og voksne – alle børn skal have en stærk relation til mindst én voksen
nærværende og tilgængelige voksne
voksenstyrede aktiviteter med aktiv voksendeltagelse
aktiviteter der bidrager til børnenes alsidige udvikling
et kreativt, inspirerende og udfordrende børnemiljø

4. Børnesyn og pædagogiske værdier

Vi har et børnesyn, hvor vi ser børn som mennesker med mange ressourcer og kompetencer.

Anerkendende tilgang

Vi arbejder med en anerkendende pædagogisk tilgang. Anerkendende pædagogik handler om, at pædagogen er opmærksom på, hvad barnet udtrykker. Når vi tager udgangspunkt i barnet og anerkender dets handlinger, føler barnet sig set, hørt og værdsat.

Systemisk pædagogisk tilgang

Vi arbejder også ud fra en systemisk tilgang. Her forstår vi barnets handlinger i lyset af det større system – de relationer og den kontekst, barnet indgår i.
Det betyder, at:

fokus flyttes væk fra “fejl og mangler” hos barnet
vi i stedet undersøger, hvad der kendetegner de situationer, hvor noget fungerer bedre
fokus rettes mod relationer, fællesskaber og kontekst fremfor individfokuseret “fix‑it”-tænkning

Syn på barnet

Vi ser barnet som:

ligeværdigt
unikt
fyldt med ressourcer og udviklingspotentiale

Vi tror på, at børn har et beredskab, et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være aktive deltagere i deres egen trivsel, udvikling og læring.

Voksnes rolle

Vi tror på, at når voksne er:

lyttende
spørgende
interesserede
nysgerrige i børnenes gøremål

… så støtter vi børnene i at udvikle deres kompetencer og udnytte deres ressourcer.

Barnets perspektiv

Vi tror på, at:

når børnene kommer til orde, giver det vigtig viden om det enkelte barn, som vi kan bruge i planlægningen
læring og trivsel sker, når vi tager udgangspunkt i det, barnet kan
deltagelse i fællesskaber gennem leg, aktiviteter og fordybelse skaber trivsel og læringslyst
barnet udvikler sig gennem relationer – både til børn og voksne – i forpligtende fællesskaber
barnet skal forstås ud fra de sammenhænge og betingelser, det handler i

Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis eller de rammer, som voksne skaber for børnenes liv med hinanden.

Voksnes ansvar

Vi mener, at:

barnet aldrig er et problem
barnet kan stå i et problem eller være en del af en problematik
og så har vi som voksne ansvaret

5. Pædagogisk organisering på SFO Universet

SFO Universet er opdelt i to afdelinger i stueplan på Skolen på Nyelandsvej: Kometen (i den gamle bygning) og Satellitten (i den nye bygning).
Børnene er som udgangspunkt tilknyttet én afdeling:

Børn i A- og C‑sporet (0.–3. klasse) har base på Satellitten
Børn i B- og D‑sporet har base på Kometen

Det er på basen, at børnene krydser sig ud og siger ”tak for i dag”.
I dagligdagen må børnene bevæge sig frit på hele SFO-området og er derfor ikke bundet til deres egen afdeling.

Svævernes rolle

På begge afdelinger er der dagligt to voksne (svævere) i fællesrummet. Børn og forældre kan altid henvende sig til svæverne for hjælp.

Svævernes opgaver omfatter bl.a.:

at informere om, hvilke værksteder der er åbne
at tage telefonen og ajourføre beskeder i Aula
at hjælpe med ind- og udkrydsning
at tage imod små og store snakke med børn og forældre
at hjælpe forældre med at finde deres børn
at rundere på toiletter, gangarealer og i garderober
at hjælpe børn ind i fællesskaber og lege
at støtte børn i konflikter eller trøste børn, der er kede af det eller har slået sig
at regulere fri leg, når det er nødvendigt
at deltage i lege og aktiviteter med børnene i storrummet
at lukke afdelingen ned
at kontakte forældre, hvis børn ikke er krydset ud ved lukketid

Personalet i gården

Der er dagligt tre personaler fast i gården. De har ansvar for:

at igangsætte aktiviteter
at klargøre gården med mobile legeredskaber
at rundere i gården og på gårdtoiletterne
at yde omsorg ved konflikter, uheld og bekymringer
at regulere fri leg, når det er nødvendigt

Funktionsopdeling og værksteder

SFO’en er opdelt i mindre enheder. Vi arbejder funktionsopdelt, hvor hvert rum (værksted) har sin egen funktion og indeholder aktiviteter, børnene kan vælge sig på.
Værkstederne kan være opdelt i flere underværksteder. Hensigten er at skabe:

mindre grupper
mulighed for ro, nærvær og fordybelse
overskuelige læringsmiljøer

Selv- og medbestemmelse

Børnenes selv- og medbestemmelse er et centralt omdrejningspunkt.
De kan frit vælge funktioner, værksteder og aktiviteter.

For pædagogerne betyder det, at de kan arbejde med:

det, de brænder for
deres faglige styrker og spidskompetencer

Aldersintegration

Vi har valgt en aldersintegreret struktur, så alle børn frit kan vælge:

hvor de vil være
hvad de vil lave
hvem de vil være sammen med

Det giver plads til læring på tværs af alder, og det er ofte noget, der skaber:

samarbejde
hjælpsomhed
rollemodeller
støtte fra store til små

Sporstruktur

Personalet er desuden organiseret i spor. Et spor består af alle pædagoger tilknyttet f.eks. A‑klasserne (0A, 1A, 2A).

Hvert spor har:

2 pædagoger i børnehaveklassen (én i klassen og én primærpædagog)
1 primærpædagog på 1. årgang
1 primærpædagog på 2. årgang
(Der er desværre ikke pædagoger tilknyttet 3. årgang)

Primærpædagogerne følger som udgangspunkt klassen fra 0.–2. klasse.
Det skaber kontinuitet, tryghed og stærke relationer.

Det er også sporene, der modtager maj-børnene, så 4–5 pædagoger får kendskab til alle nye børn i deres spor.

Primærpædagogens rolle

Primærpædagogen er:

barnets kontaktpædagog
den primære ansvarlige for samarbejdet mellem hjem, skole og SFO
den voksne, der følger barnets trivsel og udvikling på tværs af skole og SFO

Primærpædagogen har et helhedssyn på barnet, fordi pædagogen oplever barnet i to forskellige arenaer:

i skolen (læring, fællesskab, struktur)
i fritiden (leg, relationer, trivsel, sociale dynamikker)

Pædagogen bruger denne viden aktivt i begge sammenhænge og vidensdeler til resten af personalet, så alle voksne omkring barnet kan udvise den rette omsorg og forståelse.

6. Fritidspædagogikken på SFO Universet – trivsel, udvikling, læring, deltagelsesmuligheder og fællesskaber

Når børnene er i SFO, befinder de sig i en social arena, hvor de både holder fri og samtidig lærer og udvikler sig.

På SFO Universet ser vi trivsel, deltagelsesmuligheder og fællesskaber som en forudsætning for:

læring
sundhed
udvikling

Vi deler ansvaret for børnenes trivsel med forældre, lærere og andre vigtige voksne omkring barnet.

Det pædagogiske arbejde handler i høj grad om:

at skabe fællesskaber
at styrke relationer
at give børn deltagelsesmuligheder
at støtte udviklingsmuligheder gennem leg og aktiviteter

Pædagogerne arbejder aktivt på at:

udvide og styrke børns relationer
støtte børn i at indgå i og bidrage til fællesskabet
hjælpe børn i venskabsdannelse og sociale processer

Gode relationer er afgørende for, at børn trives og har lyst til at komme i SFO’en.
Relationer er samtidig centrale for udviklingen af sociale kompetencer — herunder at forstå sig selv og andre og at kunne rumme forskellighed.

Relationsarbejde

Vi benytter anerkendende relationsarbejde, hvor børnene oplever:

at blive set
at blive hørt
tryghed
omsorg
nærværende voksne

Pædagogens rolle er at:

støtte
guide
trøste
inkludere
motivere
inspirere
deltage i leg, når det er relevant
trække sig, når legen fungerer uden voksenindblanding

Dette kalder vi dynamisk omsorg.

Aktiviteter, leg og indflydelse

Hverdagen tilrettelægges, så der er balance mellem:

voksenstyrede aktiviteter (på værkstederne)
børnenes selvvalgte fri leg

Vi arbejder med at give børn:

indflydelse
medbestemmelse
ansvar
mulighed for at folde egne idéer ud

Vi lytter til børnenes forslag og justerer aktiviteterne efter deres ønsker.
Rummene — gården, værkstederne og fællesrum — er bevidst indrettet som kodede læringsmiljøer, der signalerer, hvad man kan lave der, og som inspirerer til leg, fordybelse og fællesskab.

6.1. Funktionsopdeling i værksteder

På SFO’en har vi mange forskellige værksteder, som tilbyder børnene en bred vifte af voksenstyrede aktiviteter, der udfordrer dem og bidrager til deres alsidige udvikling.
Værkstederne er bemandet af personale, der indgår i de enkelte værkstedsteams. Teamsene kan være opdelt i underværksteder, hvilket gør det muligt at skabe mindre, trygge og hyggelige enheder med et afgrænset antal børn — og dermed gode muligheder for nærvær og fordybelse.

Vi har en stor tavle på SFO’en med en daglig oversigt over, hvilke værksteder der er åbne. Det giver både børn og forældre et let overblik.

Værkstedernes overordnede formål er at skabe rammer for:

gode relationer
deltagelsesmuligheder
fællesskaber

… inden for forskellige temaer, interesseområder og udviklingsområder — ofte med udgangspunkt i de praktisk-musiske fag.

Vi tilbyder børnene et frirum til læring med en legende tilgang, hvor processen er lige så vigtig som produktet. Aktiviteterne skaber et fælles tredje og styrker de sociale relationer i børnegruppen.

Værkstederne er — hvor det er muligt — kodede, så indretningen inspirerer til leg, deltagelse og kreativitet. Indholdet i værkstederne udvikler sig løbende, da børnene har medbestemmelse, og vi griber deres idéer og interesser. Aktiviteterne tilpasses alder, årstid, udviklingsniveau og behov.

Børnene kan frit vælge mellem alle SFO’ens værksteder.
Vi introducerer værkstederne for alle nye børn og hjælper dem gerne ind i aktiviteterne ved behov. I nogle perioder kan der laves aftaler mellem børn, forældre og pædagoger om, at barnet deltager i et særligt værksted — fx hvis barnet er en del af et projekt som et teaterstykke, eller hvis barnet har brug for særlig støtte.

Vi kan også tilpasse den tid, børnene er på et værksted, for at sikre plads til både variation og deltagelse for flere børn.

De planlagte pædagogiske aktiviteter på værkstederne skaber rammer for udvikling og relationer, og det er ofte her, vi:

får de gode nærværende samtaler
ser børnenes trivsel og relationer
opdager behov for tilpasning
får vigtig viden, som bruges i det videre pædagogiske arbejde

På alle værksteder tilstræbes det, at der er kendte voksne fra barnets spor.

Vi har aktuelt tre overordnede værksteder, som hver rummer flere underværksteder:

Natur- og bevægelsesværkstedet
Krea-værkstedet
Drama/Musik-værkstedet

Nedenfor følger en beskrivelse af værkstederne.

6.1.1. Værkstedsbeskrivelser

Drama & Musik – et kreativt og legende værksted

I vores drama- og musikværksted får børnene et trygt rum til at lege, udfolde sig og skabe noget sammen.
Vi arbejder i både drama- og musiklokalet, og aktiviteterne er åbne for børn i alle aldre. Der vil også være større projekter med mulighed for tilmelding.

Drama – leg, læring, dans og bevægelse

Vi bruger legen som motor for både kreativitet og læring. Gennem dramaøvelser, rollelege, små fortællinger, dans og bevægelse træner børnene:

samarbejde
at lytte
at udtrykke sig
at bruge fantasien

Når børnene træder ind i en rolle, får de mod til at prøve nyt, udtrykke følelser og se ting fra andres perspektiv. Dramasalen er et kreativt og socialt fællesskab med fælleslege og projekter, fx Scenen er din og danseaktiviteter.

Drama hjælper børnene med at:

tro på sig selv og turde stå frem
samarbejde og udvikle idéer
bruge kroppen, stemmen og fantasien
udtrykke og forstå følelser
lære gennem leg og bevægelse
skabe nye relationer

Musik – fællesskab, rytmer og instrumenter

I musiklokalet skaber vi et fællesskab omkring lyd, rytme og nysgerrighed.
Her kan børnene:

synge (fx i SFO-koret “Lærkerne”)
lave rytmer
bevæge sig til musik
afprøve instrumenter som trommer, guitar, keyboard m.m.

Musik er noget, vi gør sammen. Børnene oplever, hvordan man lytter, samarbejder og skaber fælles musik — uanset niveau.

I musik får børnene mulighed for at:

prøve mange instrumenter
skabe musik i fællesskab
lytte og følge rytmer
eksperimentere kreativt
opleve glæden ved et musikalsk fællesskab

Krea-teamets værkstedsbeskrivelse

I krea-teamet udvikler børnene deres kreative evner gennem både tilrettelagte og selvvalgte aktiviteter.
Aktiviteterne styrker børnenes:

selvtillid
selvværd
sociale relationer
finmotorik
håndværksmæssige færdigheder

Det aldersintegrerede miljø gør det muligt for børn at lære af hinanden på tværs af alder og årgange, danne venskaber og samarbejde.

Børnene har medbestemmelse i planlægningen af aktiviteterne. Mange aktiviteter udspringer af deres idéer eller ting, der er ”oppe i tiden”.

Krea-værkstederne åbner muligheder for at arbejde tredimensionelt, eksperimentere, lære farvelære, styrke koncentration og opbygge troen på egne evner.
Samtidig er værkstederne et rum, hvor der opstår gode snakke, nærvær og relationer.

Krea-teamet består af fem underværksteder:

1. Perleværkstedet

Her arbejder børnene med perler i mange former. Det styrker:

selvindsigt og personlig udtryk
evnen til at tage beslutninger
matematiske færdigheder (opskrifter, mønstre, tal)
pincetgreb — vigtig for skrivning og motorik

2. Saven (Grovværkstedet)

Et værksted med:

modellering
gips
ler
papmaché

Her arbejder børnene med rumlig forståelse, formgivning og selvstændigt arbejde. De udvikler kreativitet gennem materialer, der indbyder til håndværk.

3. Tegne- og maleværkstedet

Her arbejdes projektorienteret og voksenstyret med forskellige materialer og teknikker.
Børnene får mulighed for:

at eksperimentere
at fordybe sig
at følge en kreativ proces fra idé til færdigt produkt

Vi vægter et trygt og hyggeligt frirum uden forventning om ”det rigtige”.

4. Syværkstedet

Her arbejder børnene med materialer, der kræver:

måling
klipning
beregning

Aktiviteterne omfatter broderi, fingerstrik og at sy bamser, punge m.m.
Der er også mulighed for egne, fantasifulde projekter.

5. Knudeklodsen (kreativitet, lego-programmering og digital skaben)

Knudeklodsen kombinerer:

kreativt håndværk (smykker, nøgleringe, pynt, knytning m.m.)
lego-programmering (Lego Boost og Mindstorms for 2. og 3. klasse)
digital kreativitet (historier i Skoletube på iPad)

Her kan børnene:

bygge og programmere robotter
udtrykke sig digitalt
lave kreative projekter
slappe af med spil, puslespil, rollelege og samtaler

Værkstedsbeskrivelse for Natur & Bevægelse

BASEN – samlet værkstedsbeskrivelse

Formål

BASEN er det centrale samlingspunkt for værkstedet Natur & Bevægelse.
Her mødes børnene, når de ønsker at deltage i aktiviteter, leg, bevægelse, ture og fællesskaber, der udspringer af natur- og bevægelsespædagogikken.

Formålet med BASEN er at skabe en tryg, genkendelig og overskuelig base, hvor børnene kan:

vælge retning
blive guidet
finde legefællesskaber
tage del i dagens aktiviteter

Pædagogisk tilgang

På BASEN mødes børnene af nærværende, tydelige og guidende voksne.
Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor børnene bliver:

set, mødt og taget alvorligt
støttet i at deltage
hjulpet ind i fællesskaber
opmuntret til at prøve nyt
guidet i at forstå dagens aktiviteter og muligheder

BASEN er et rum, hvor børn kan lande, få overblik og føle sig trygge i overgangen fra skole til fritid.

Der er et visuelt overblik med piktogrammer, billeder og stopur, som viser:

hvilke værksteder der er åbne
hvornår de åbner
hvor de voksne befinder sig

BASENS funktion

BASEN fungerer som startpunkt, mødepunkt og fordelingspunkt for aktiviteterne i Natur & Bevægelse.

Herfra kan børnene blive ledt videre til:

gården
hallen
salen
bålpladsen
Nandrupsvej (ture om sommeren)
bevægelsesstationer
sportsturneringer med andre SFO’er
Hjerteboblen – værkstedet for ro og nærvær

Børnene får hurtigt et klart overblik over dagens muligheder.

Aktiviteter på BASEN

Bevægelse & sport

sportsturneringer mod andre SFO’er
holdsport
samarbejdsspil
lege i hallen eller salen

Leg & fantasi

fri leg i forskellige miljøer
fælles fantasileg (fx LEGO)
guidet leg i grupper

Ture & udeliv

ture til Nandrupsvej om sommeren
aktiviteter på bålpladsen
natur- og fællesskabslege

Ro & fordybelse

aktiviteter i Hjerteboblen: ro, nærvær, små fællesskaber
(uddybes i særskilt beskrivelse)

Hvad udvikler børnene på BASEN?

Vi arbejder målrettet med at styrke:

deltagelsesmuligheder og fællesskabsfølelse
holdånd
samarbejdsevner
selvtillid og selvværd
mod til at deltage
bevægelsesglæde
fantasi og skaberkraft
kropslig bevidsthed
social dannelse gennem holdsport
evnen til at skifte mellem aktivitet og fordybelse

Der arbejdes både med fysisk, social og følelsesmæssig trivsel — gennem leg, bevægelse, ro og relationer.

Voksenrollen på BASEN

Den voksne på BASEN er:

synlig, nærværende og tilgængelig
den, der skaber overblik og formidler dagens muligheder
igangsætter og motivator
guide ind i fællesskaber
opmærksom på børn, der står udenfor
støtte i både aktivitet, bevægelse og ro

Voksne er bindeled mellem barnet, fællesskabet og mulighederne.

Bålpladsen – værkstedsbeskrivelse

Formål

Bålpladsen er et udendørs værksted, der giver børn mulighed for at udfolde sig i et grønt og sanseligt læringsmiljø.
Formålet er at skabe rammer for:

fordybelse
frifantasi
skaberkraft
naturglæde
stærke fællesskaber

Dette sker gennem leg, håndværk og oplevelser i naturen.

Bålpladsen styrker børnenes:

trivsel
personlige udvikling
læringskompetencer
bevægelsesglæde
deltagelse i meningsfulde fællesskaber

Pædagogisk tilgang

På Bålpladsen arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang, hvor vi tager udgangspunkt i børnenes perspektiver og interesser.

Her møder børnene:

nærværende og tilgængelige voksne
tydelige rammer med højt til loftet
plads til idéer, initiativ og eksperimenter
mulighed for fysisk aktivitet og leg

Vi styrker relationer gennem både:

voksenstyrede aktiviteter
børnenes frie leg i naturen

Indhold og aktiviteter

Aktiviteterne varierer efter årstid, vejr, børnenes idéer og naturens muligheder.

Børn kan bl.a.:

bygge eller udvikle små huse af genbrugstræ og paller
deltage i recycle-projekter
bruge værktøj og skabe træprodukter
lege fantasifulde lege i hytter og terræn
grave, sanse og eksperimentere med naturmaterialer
lave mad over bål (i planlagte aktiviteter)
være i fri leg med god plads til bevægelse

Aktiviteterne er kendetegnet ved kreativitet, krop, samarbejde og naturfællesskaber.

Det pædagogiske arbejde i praksis

På Bålpladsen arbejder de voksne aktivt med:

at skabe trygge rammer i et åbent miljø
at understøtte fællesskaber gennem oplevelser og opgaver
at motivere til både leg og projekter
at hjælpe børn ind i sociale sammenhænge
at guide børn i samarbejde og fælles ansvar
at give plads til energi, bevægelse og høje stemmer indenfor sikre rammer

Børnenes læring og udvikling

Gennem deltagelse på Bålpladsen styrkes børnenes:

sociale kompetencer
fællesskabsfølelse
tro på sig selv
selvstændighed
motorik og kropslige færdigheder
kreativitet og fantasi
evne til fordybelse
forståelse for natur, materialer og bæredygtighed

Bålpladsen giver børn mulighed for at opleve succes, tage ansvar og mærke, at deres bidrag har betydning — både for sig selv og for gruppen.

Voksenrollen på Bålpladsen

Den pædagogiske voksen:

deltager, lytter og anerkender
inspirerer og igangsætter
guider i sikkerhed, rammer og værktøj
understøtter lege- og byggeprocesser
hjælper børn ind i fællesskaber
trækker sig, når legen kører selv

De voksne sikrer balancen mellem fri udforskning og trygge, tydelige rammer.

Hjerteboblen – værkstedsbeskrivelse

Formål

Formålet med Hjerteboblen er at skabe et roligt læringsmiljø, der giver børnene mulighed for:

fordybelse
nærvær
tryghed
indre ro

Rummet er indrettet, så børnene oplever overskuelighed og genkendelighed, og får støtte til at finde ro og koncentration efter en aktiv dag.

Pædagogisk tilgang

I Hjerteboblen arbejder vi ud fra et ro‑skabende pædagogisk miljø, hvor tempoet sænkes, og hvor barnet kan lande og mærke sig selv.

Vi anvender mindfulness-musik eller stille baggrundsmusik for at understøtte:

fordybelse
ro
koncentration
mindre støj og uro

Den rolige lyd giver børnene mulighed for:

at mærke egen krop
at arbejde med materialer i et roligt tempo
at finde indre ro
at holde koncentrationen uden forstyrrelser

Dette skaber et sanseligt og omsorgsfuldt rum med plads til stilhed, nærvær og opmærksomhed.

Relationer og nærvær

Hjerteboblen understøtter både barn‑voksen‑relationer og barn‑barn‑relationer.

Den rolige atmosfære gør det muligt for den voksne:

at være tæt på
at dele oplevelser og processer
at være i øjenhøjde med barnet
at skabe små, trygge samtaler
at opbygge tillid

I Hjerteboblen kan barnet føle sig:

set
hørt
forstået

… og relationerne får mulighed for at udvikle sig i ro og tryghed.

Aktiviteter og indhold

Vi arbejder med få og overskuelige aktiviteter ad gangen – typisk én eller to valgmuligheder.

Mulige aktiviteter:

modellervoks
Plus‑Plus
tegning (frihånd eller lystavler)
vinduesmaling
skak
brætspil
massage
læsning
dialogisk læsning

Disse aktiviteter giver børnene mulighed for udvikling inden for:

kreativitet
motorik
kognition
sociale kompetencer

Børnenes udbytte

I Hjerteboblen får børnene mulighed for at:

finde ro
mærke sig selv
styrke koncentrationen
opnå fordybelse
opleve nærvær
udvikle finmotorik
indgå i trygge relationer
være en del af rolige fællesskaber

6.2. Leg – børnenes frie tid

“Børns leg har intet andet formål end legen i sig selv – legen bliver en måde, hvorpå børnene oplever verden.”

Leg er selvmotiveret og selvreguleret, og er en aktivitet med enormt potentiale som kilde til læring.
Børn leger for at lege — ikke for at lære noget bestemt — men læring opstår i kraft af legen.

Når børn leger:

udforsker de verden
eksperimenterer socialt
afprøver roller
forhandler og skaber regler
lærer om sig selv og hinanden
bearbejder oplevelser

Leg danner ramme for:

fantasi og kreativitet
venskabsdannelse
koncentration
planlægning
sprog
selvregulering
sociale kompetencer

Leg kræver mange færdigheder, bl.a.:

at få idéer og omsætte dem
at forhandle og indgå kompromiser
at være fleksibel
at vente på tur
at tage hensyn
at dele
at aflæse andre
at følge fælles regler

I den frie leg forholder børn sig til:

hvem må være med
hvem bestemmer hvad
hvem skal hvilken rolle
hvem får hvad
gruppens dynamik og positioner

Det betyder meget for børn, at de:

kan gøre noget, de selv vælger
ikke tvinges til bestemte aktiviteter
får lov at være ude eller inde efter behov
ikke er under konstant voksenstyret struktur

Voksnes rolle i legen

På SFO Universet arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for leg, så børnene kan:

skabe kontakt
organisere aktiviteter
udvikle sociale fællesskaber

Vi tilstræber at tilbyde mulighed for mange legeformer:

rolleleg
regelleg
fysisk kropslig leg
konstruktionsleg
samlelege

Vi indretter kodede rum, nicher og små kroge, der inspirerer til forskellige legeformer.
Legetøj og materialer indkøbes, så de understøtter legens kvalitet.

Vi støtter børn i at udvikle deres legeevne, så de kan deltage i legefællesskaber på en tryg og kompetent måde.

De voksne:

observerer og guider
hjælper ved konflikter
skaber alternative handlemuligheder
lærer børn sociale spilleregler
hjælper børn med at aflæse hinanden
støtter især børn, der har svært ved at få adgang til fællesskabet
løfter børn ind i lege, fx via værkstederne

Vi samarbejder også i skoletiden om relationer, og vi understøtter legeaftaler både mellem børnene og i dialog med forældre.

Primærpædagogen kan i perioder følge en gruppe børn tæt, når der er behov for målrettet støtte til et fællesskab.

Vi er deltagende i leg, når det er nødvendigt — men vi trækker os også, når legen fungerer selv.

7. Pædagogerne skaber sammenhæng mellem skole og fritid

Der er skolepædagoger tilknyttet indskolingen fra 0.–2. klasse.

I børnehaveklassen er der 2 pædagoger med ca. 7 timer hver pr. uge.
I 1. klasse er der en primærpædagog med ca. 9 timer ugentligt.
I 2. klasse er der 1 primærpædagog med ca. 7 timer ugentligt.

Alle primærpædagoger følger som udgangspunkt klassen fra 0.–2. klasse.

Børnene vil derfor opleve, at de møder de samme pædagoger i skole og SFO.
Der er en god daglig overgang:

pædagogerne henter børnene i klassen
der udveksles informationer mellem lærere og pædagoger
børnene får at vide, hvad der sker i SFO den dag

Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børnenes trivsel og udvikling — både i skolen og i SFO’en — og deltager ofte sammen i:

forældremøder
skole-hjem-samtaler
faglige drøftelser

8. Kommunikation og forældresamarbejde

Forældrene er en vigtig ressource for skolen og SFO’en. Målet er et tæt og kontinuerligt samarbejde, hvor forældre og pædagogisk personale har et fælles, forpligtende ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling.

Det er afgørende med god kommunikation mellem hjem og SFO.
Vi – ligesom forældrene – ønsker det bedste for børnene, og derfor er det vigtigt, at vi går i dialog, hvis noget undrer, bekymrer eller glæder.

Daglig kontakt

Et særligt kendetegn ved SFO’en er den daglige kontakt, når børnene hentes. Den betyder meget for os – både i forhold til relationen og den løbende dialog.
Selvom alle kan have travlt, er der altid tid til en kort snak.

Der er næsten altid mulighed for kort at vende noget med barnets primærpædagog. Disse små, uformelle samtaler er vigtige, da vi her kan afklare eventuel tvivl, misforståelser eller bekymringer.

Pædagogen er dog primært sammen med børnene i åbningstiden og kan derfor ikke altid forlade en aktivitet. Har I behov for en egentlig samtale, skal I skrive til klassens primærpædagog på Aula og aftale et møde.

Kontakt til ledelsen

Har I brug for at tale med SFO-lederen, er I altid velkomne til at kigge forbi – døren er næsten altid åben.

Information til hjemmet

SFO’en udsender løbende:

nyhedsbreve
korte remindere
praktisk information

Alt udsendes via Aula, hvor forældrene også kan skrive til lærere, pædagoger og ledelsen.

Forældremøder

SFO’en afholder årligt et forældremøde for de nye børnehaveklasseforældre.

Det mere formelle forældresamarbejde sker i fællesskab mellem skole og SFO via:

fælles forældremøder
skole/SFO/hjem-samtaler
behovssamtaler

Her drøftes barnets trivsel, deltagelse og læring ud fra et helhedssyn – baseret på både læreres og pædagogers oplevelser.

9. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes udvikling, deltagelse, trivsel og undervisning. De samarbejder tæt om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter.

Samarbejdet er ligeværdigt, og de forskellige fagligheder fra skole og SFO bidrager til at skabe sammenhæng i børnenes hverdag og til at realisere de nationale og kommunale mål.

Årgangsteams

I skolen arbejder lærere og pædagoger i årgangsteams på tværs af klasserne.
Dette giver pædagogerne et bredt kendskab til børnene på årgangen.

Lærere og pædagoger mødes:

1½ time hver 14. dag til fælles planlægning, evaluering og drøftelse af trivsel, deltagelse og udvikling.

10. Skolepædagogens opgave i undervisningen

Pædagogen deltager i undervisningen og samarbejder med læreren om at understøtte børnenes faglige, personlige og sociale udvikling.

I skoletiden deltager primærpædagogen i undervisningen i 0.–2. klasse.
Skolepædagogens undervisningsopgave ophører 30. april, hvorefter fokus flyttes til majperioden.
Dog fortsætter primærpædagogen i 0. klasse frem til sommerferien.

Skolepædagogens opgaver omfatter bl.a.:

at assistere i undervisningen efter aftale med læreren
at bringe pædagogiske og værkstedsmæssige kompetencer i spil i undervisningen
at skabe kreative og alternative læreprocesser (drama, musik, dans, billedkunst, leg, bevægelse, digitale medier m.m.)
at understøtte børnenes trivsel og fællesskaber
at arbejde med klassens sociale liv, relationer og læringsmiljø
at have fokus på børn med få eller ustabile relationer
at understøtte inkluderende læringsfællesskaber
at være en forebyggende ressourceperson ifm. konflikter, mobning m.v.
at arbejde med motivation, anerkendelse, demokrati og medbestemmelse
at have et helhedssyn på barnet – både i skole- og fritidsdel
at udføre pædagogiske støtteforanstaltninger ifm. handleplaner
at holde sig orienteret om elevmål, årsplaner og aktiviteter

Primærpædagogens særlige ansvar

Primærpædagogen skal:

ajourføre sig om sine primærbørn
samarbejde med alle relevante fagpersoner
deltage i alle møder om primærbørnene
udarbejde og gennemgå handleplaner (hvor relevant)
vidensdele til hele personalegruppen
informere om barnets trivsel, leg, relationer og udvikling i skole/hjem-samtaler
sikre daglig forældrekontakt
indkalde og afholde forældresamtaler ved behov
skrive og svare i Aula vedr. SFO-forhold
modtage nye børn og forældre

0. klasse – samarbejde mellem faste pædagoger

I 0. klasse deles opgaverne mellem den faste pædagog og primærpædagogen.
Den faste pædagog er i børnehaveklassen hvert år og har et solidt kendskab til:

skolestartere
klassens udvikling
arbejdet i børnehaveklassen
samarbejdet med børnehaveklasselederen

11. Overgange

11.1. Overgang fra dagtilbud til skole/SFO

Frederiksberg Kommune har gennem flere år haft stort fokus på børns overgange. Dette har udmøntet sig i en fælles overgangsmodel, som skal skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole/SFO for alle børn.

Modellen beskriver:

kommunens fælles rammer og mål
de politisk besluttede aktiviteter i overgangsperioden
en fælles retning, men mulighed for lokale pædagogiske tilpasninger

På SFO Universet gør vi meget ud af at afholde overleveringssamtaler med forældre og børnehaverne, når der er behov. Målet er at sikre en tryg og sammenhængende overgang til SFO-livet.
Viden herfra bruges bl.a. i dannelsen af basisgrupperne i majperioden.

11.1.1. Maj-perioden

SFO Universets mål for maj-perioden

Vi ønsker:

at børnene oplever glæde ved at gå i SFO og får fælles, sjove og spændende oplevelser
at skabe trygge rammer for både børn og forældre
at børnene etablerer legerelationer — i grupperne, på afdelingerne og på tværs
at børnene deltager i voksenstyrede og børneinitierede aktiviteter
at pædagogerne lærer børnene at kende, så vi kan danne bæredygtige klasser
at børnene møder børnehaveklasselederne og besøger en børnehaveklasse for at få en glidende overgang til skolens del

Vi arbejder i majperioden med:

børnenes leg, sociale relationer og deltagelsesmuligheder
trivsel, tilhørsforhold og fællesskaber
fænomener vi undersøger sammen: natur, matematisk opmærksomhed, sprog, kommunikation, praktisk-musiske aktiviteter og bevægelse
barnets stemme
uformelle læringsmiljøer (normer, regler, strukturer m.m.)

Hvordan foregår majperioden?

Når børnene starter 1. maj, er de inddelt i fire foreløbige basisgrupper, på størrelse med en klasse. De har et fast grupperum og et fast team af pædagoger.

Basisgrupperne dannes ud fra:

kønsfordeling
flersprogethed
søskende
venskabsønsker
børnehave
faglige vurderinger (fx fra PPR eller overleveringer)
børn med særlige behov

Forældrene får medio april besked via e‑Boks, hvilken basisgruppe barnet skal være i.

Observationer og justeringer

Børnene starter og slutter hver dag i deres basisgruppe i hele perioden.
Pædagogerne observerer børnene gennem forskellige aktiviteter.
Målet er at danne bæredygtige og velfungerende klasser.

Aktivitetsbånd (uge 4–7)

Efter tre uger begynder vi at arbejde med aktivitetsbånd, hvor en mindre gruppe fra én basisgruppe mødes med en mindre gruppe fra en anden gruppe.

Formålet er at:

afprøve alternative gruppekonstellationer
se nye venskaber og dynamikker
vurdere om andre sammensætninger giver bedre mening

Dette kan betyde, at grupper af børn flyttes ifm. den endelige klassedannelse.

Endelig klassedannelse

Laves i slutningen af uge 25
Børnene starter i deres endelige klasse i uge 26

11.2. Overgang fra SFO til klub

I perioden op til skolestarten i 4. klasse samarbejder SFO og klub om at skabe en tryg overgang.

Dette sker gennem:

Besøgsdage

Børnene besøger klubben
De introduceres til klubmiljøet, aktiviteter og voksne

Klubben besøger SFO’en

Klubpædagoger kommer forbi og møder børnene
Der skabes tidlige relationer

Overleveringsmøder SFO/Klub

SFO’en giver en status på børnegruppen
Klubben får viden om trivsel, relationer og eventuelle støttebehov

Informationsmøder

Klubben afholder møde for nye forældre

Indmeldelse i klub

SFO og klub har fokus på, at alle børn bliver meldt ind korrekt og rettidigt

SFO Universet – marts 2026