Indholdsfortegnelse pædagogisk grundlag

1. Om SFO Universet
2. Det overordnede formål for SFO’erne i Frederiksberg Kommune
3. Vision
4. Børnesyn og pædagogiske værdier
5. Pædagogisk organisering på SFO Universet
6. Fritidspædagogikken på SFO Universet – trivsel, udvikling, læring og fællesskaber

6.1. Funktionsopdeling i værksteder
6.1.1. Værkstedsbeskrivelser
6.2. Leg – børnenes frie tid

7. Pædagoger skaber sammenhæng mellem skole og fritid

8. Kommunikation og forældresamarbejde

9. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger

10. Skolepædagogens opgave i undervisningen

11. Overgange

11.1. Overgang fra dagtilbud til skole/SFO

11.1.1. Maj-perioden

11.2. Overgang fra SFO til klub.

Det pædagogiske grundlag SFO Universet 2025

1. Om SFO Universet

SFO Universet er SkoleFritidsOrdningen tilknyttet Skolen på Nyelandsvej og vi modtager børn som skal gå eller går på skole på Nyelandsvej.

Vi modtager børn fra 0-3 klasse. Børnene begynder på SFO’en d. 1. maj det år, de starter i børnehaveklasse. Børnene kan gå her til slutningen af 3. klasse (30.april), hvor der kan søges om optagelse i fritidsklub.

På SFO Universet er der i øjeblikket ca. 350 børn fordelt i to afdelinger i stueetagen på Skolen på Nyelandsvej.  Den ene afdeling hedder Kometen og ligger i den gamle bygning. Den anden hedder Satellitten og ligger i den nye bygning. Børnene tilknyttet A og C klasserne fra 0-3 årgang er tilknyttet vores afdeling Satellitten og Børnene tilknyttet B og D klasserne er tilknyttet vores afdeling Kometen.

Vi er 23 personaler fordelt i vores i vores to afdelinger samt leder Jesper Windsmose. 

Vi arbejder aldersintegreret og er funktionsopdelt i værksteder. Børnene kan frit vælge, hvor de vil være på SFO’en.

Børnene har alle en primærpædagog, som er hovedansvarlig for det enkelte barn og samarbejdet mellem forældre, skole og SFO. Primærpædagogen har ansvaret for barnets udvikling både på SFO og i skolen.

Vi henviser til vores velkomstfolder, hvor der er yderligere information om dagligdagen og praktiske oplysninger.

Herunder beskrives dybdegående, vores mål, vores værdier, vores menneskesyn, vores pædagogik, vores organisering og pædagogernes arbejde i SFO og Skole.

2. Det overordnede formål for SFO’erne i Frederiksberg Kommune er:

”Formålet med SFO er, at hvert enkelt barn udfordres, lærer og udvikler sig således, at barnets faglige og personlige potentialer udnyttes fuldt ud. 

SFO’en understøtter det enkelte barns udvikling i samarbejde med hjemmet og med lærere og pædagoger i undervisningsdelen. 

Målet er, at hvert enkelt barn trives og får lyst til læring og personlig udvikling på baggrund af det indhold, den organisering og den støtte barnet møder i skole, SFO og klub.” 

Vi understøtter skolens kerneopgave, ”At skabe bedst mulig Faglig, Personlig og Social udvikling for alle børn”. Det handler i fritidspædagogikken grundlæggende om børns dannelse gennem godt relationsarbejde, legen og gode aktiviteter. Om at skabe rammerne for et godt børneliv og støtte børnene i at udleve det.  

Målene for SFO i Frederiksberg Kommune er:

Disse 5 mål er integreret i vores pædagogiske praksis gennem de to ben i vores organisering – værkstederne og legen. 

3.Vision

På SFO Universet er det vores vision, at børn og forældre vil opleve:

4.Børnesyn og pædagogiske værdier:

Vi har et børnesyn, hvor vi ser børn som mennesker med mange ressourcer og kompetencer. 

Vi arbejder med en anerkendende pædagogisk tilgang. Anerkendende pædagogik er ultrakort fortalt en pædagogik, hvor pædagogen tager udgangspunkt i at være opmærksom på, hvad børnene udtrykker. Hvis man begynder med at anerkende barnet og tager udgangspunkt i det, som barnet foretager sig, så føler barnet sig set, hørt og værdsat. 

Vi arbejder ud fra en systemisk pædagogisk tilgang. En antagelse i den systemiske tilgang er, at vi kun kan forstå en situation eller et barns handlinger ved at inddrage det større system, som barnet indgår i; dvs. den kontekst og de relationer, der er en del af situationen. Herved flyttes fokus fra et individuelt perspektiv og dermed fra fejl- og mangel og fix-it tænkning til at have fokus på hvad der sker i barnets omverden. Frem for at fokusere på det, der er svært eller problematisk, er vi mere optaget af at undersøge, hvad der kendetegner de situationer, hvor det problematiske er mere, mindre eller ikke fremtrædende. Fokus er derfor ikke på mangler eller karaktertræk hos barnet, men på relationer og på hvad der kendetegner forskellige situationer.

Det enkelte barn er ligeværdigt, unikt, og indeholder masser af ressourcer og udviklingspotentialer. Det er vores overbevisning, at børn har et beredskab, et potentiale og en nysgerrighed, der gør dem i stand til at være deltagere i egen trivsel, udvikling og læring.

Vi tror på, at når vi voksne er lyttende og spørgende, interesserede og nysgerrige i børnenes gøremål, støtter vi børnene i at udvikle deres kompetencer og udnytte deres ressourcer. 

Vi tror på, at når børnene kommer til orde, så får vi en masse oplysninger om hvert enkelt barn, som vi kan bruge i den pædagogiske planlægning

Vi tror på, at læring og trivsel sker, når vi tager udgangspunkt i det, barnet kan

Vi tror på, at når vi tilbyder børnene mulighed for deltagelse i fællesskaber via leg, aktiviteter og fordybelse, så giver det trivsel og lyst til læring

Vi tror på, at barnet udvikler sig og lærer gennem relationer til andre – såvel børn som voksne i et forpligtende fællesskab.

Vi tror på, at barnet skal forstås ud fra de sammenhænge, som de indgår i og ud fra de betingelser, de har for at handle. Barnets adfærd kan derfor ikke ses løsrevet fra de voksnes praksis, og slet ikke løsrevet fra de rammer de voksne sætter op for børnenes liv med hinanden.

Vi tror på at for at forstå barnet, skal vi som voksne, have et godt kendskab til barnet og undersøge barnets baggrund og hverdag

Vi er af den overbevisning, at barnet aldrig er et problem. Barnet kan stå i et problem og kan derfor være en del af en problematik, – og så har vi som voksne ansvaret

5. Pædagogisk organisering på SFO Universet

SFO Universet er opdelt i 2 afdelinger i stueplan på Skolen på Nyelandsvej – Kometen (i den gamle bygning) og Satellitten (i den nye bygning). Børnene er som udgangspunkt tilknyttet en afdeling. Børnene der går i A og C sporet (A-klasserne og C-klasserne fra 0-3 klasse) har base på Satellitten og børnene der går i B, D og E sporet har base på Kometen. Det er på basen man krydser sig ud og siger tak for i dag. I dagligdagen må børnene bevæge sig frit på hele SFO’ens område og er altså ikke begrænset til at skulle være på deres afdeling.

På begge afdelinger er der dagligt 2 voksne (svævere) i fællesrummet. Børn og forældre kan altid henvende sig til svæverne, hvis man har brug for hjælp.

Svævernes opgave er bl.a., at orientere om hvilke værksteder, der er åbne, at tage telefonen og ajourføre sig på aula, at hjælpe med ind- og udkrydsning, gribe de gode snakke med børn og forældre i forbifarten, at hjælpe forældre med at finde børn efter de selv har ledt, løbende at rundere på toiletter, gangarealer og garderobe, at hjælpe børn i storrummet ind i fællesskaber og lege, drage omsorg for børn, der er i konflikter, er kede af det eller har slået sig, at regulere den frie leg i storrummet hvis nødvendigt, at deltage i spil og aktiviteter med børnene i storrummet, at lukke afdelingen ned. Det er også dem der ringer til forældrene, hvis der er børn, der ved lukketid ikke er krydset ud.

Der er dagligt ligeledes 2 personaler fast i gården. Den ene personale er fast dagligt i gården og har ansvaret for at igangsætte aktiviteter i gården og for at klargøre gården med vores mobile legeredskaber mv. Den anden personale har ansvaret for at rundere i gården, drage omsorg for børn, der har brug for hjælp, er i konflikter, er kede af det eller har slået sig, at regulere den frie leg i gården hvis nødvendigt osv. 

Vi har delt SFO’en op i mindre enheder. Vi arbejder funktionsopdelt, hvor hvert rum(værksted) tillægges en funktion med aktiviteter som børnene kan vælge sig på. Værkstederne kan være opdelt i flere underværksteder. Herved forsøger vi at skabe mindre enheder, hvor der kan være et afgrænset antal børn og skabe mulighed for ro, nærvær og fordybelse med børnene. 

Børnenes selv- og medbestemmelse er et centralt omdrejningspunkt for os, og børnene kan frit vælge sig på de mange forskellige funktioner og aktiviteter som vi tilbyder. For pædagogerne betyder det, at de kan beskæftige sig med det der optager dem og med det, der er deres spidskompetence. 

Derfor har vi også valgt en aldersintegreret struktur, så alle børn frit kan vælge, hvor de vil være, hvad de vil lave med hvem – men også små og store børn som samarbejder, lærer af hinanden, viser hensyn og hjælper hinanden – f.eks. kan de store børn godt lide at hjælpe de mindre børn. 

Personalet er desuden opdelt i spor. Et spor består af alle pædagoger tilknyttet f.eks. A-klasserne, dvs. pædagogerne i 0A, 1A, 2A. Der er således minimum er 4 pædagoger tilknyttet hvert spor. Der er to pædagoger tilknyttet børnehaveklassen (en pædagog der fast er i børnehaveklassen og en primærpædagog), 1 primærpædagog på 1 årgang og 1 primærpædagog på 2 årgang. Der er desværre ikke tilknyttet pædagoger på 3 årgang.

Primærpædagogerne følger så vidt muligt klassen fra 0 klasse til og med 2. klasse. Det er også i sporene, at vi modtager maj-børnene. Det betyder, at alle 4-5 pædagoger på sporet får et godt kendskab til alle nye børn, der starter i deres spor. 

Vi arbejder altså med primærpædagoger i klasserne. Primærpædagogen er også kontaktpædagogen på SFO’en og har hovedansvaret for barnet og kontakten mellem hjem, SFO og skole. Primærpædagogen følger som udgangspunkt barnet fra 0-2 klasse.  Dette er vigtigt, da det giver kontinuitet og tryghed i pædagog-barn relationen.  Det giver primærpædagogen mulighed for at få et indgående kendskab både til klassen som helhed og til det enkelte barn og forældrene. Primærpædagogen kan hermed følge barnets udvikling og trivsel.  Nærvær og kendskab til det enkelte barn er en vigtig dimension af pædagogisk kvalitet. Primærpædagogen har ansvar for at vidensdele til det øvrige personale omkring børnene, f.eks. hvis et barn står i en vanskelig situation er det vigtigt for resten af personalegruppen at være orienteret, så de kan udvise fornødent hensyn hertil. 

Primærpædagogen får et helhedssyn på barnet, da pædagogen oplever barnet i 2 meget forskellige arenaer – skoledelen og fritidsdelen. Pædagogen benytter sin viden om barnet fra skolearbejdet i det pædagogiske arbejde på SFO’en og omvendt.

6.Fritidspædagogikken på SFO Universet - Trivsel, udvikling, læring og fællesskaber

Når børnene er i SFO befinder de sig i en social arena, hvor de både holder fri og samtidig lærer og udvikler sig.

Vi mener på SFO Universet, at trivsel og fællesskaber er forudsætning for læring, sundhed og udvikling. Vi har sammen med forældrene, lærerene og andre vigtige personer omkring børnene et stort ansvar for at børnene trives og udvikles. 

Det pædagogiske arbejde på SFO’en handler i høj grad om at arbejde med børns trivsel og fællesskaber. 

Det handler om hvordan pædagogen gennem aktiviteter og inddragelse af børnene kan medvirke til at skabe fællesskaber og udviklingsmuligheder for børnene. De sociale relationer har en central placering i børnenes socialisering. Pædagogerne arbejder derfor med at skabe og udvide børnenes relationer, og vi arbejder med børnenes indbyrdes relationer og på at styrke deres evne til at indgå i og bidrage til fællesskabet. 

Det at have gode sociale relationer og være en del af fællesskabet i SFO’en er afgørende for, at børnene og de unge trives og har lyst til at komme i SFO’en. Samtidig har gode sociale relationer betydning for, at børn og unge udvikler sociale kompetencer, idet en central del af fællesskabet er, at der er plads til alle og plads til forskellighed. 

Relationen mellem barnet og de voksne betyder også meget og det at være sammen med nærværende og betydningsfulde voksne har stor betydning for børnene på længere sigt. Vi benytter os af anerkendende relationsarbejde, der går ud på, at børnene bliver set og hørt, oplever tryghed og omsorg i hverdagen og møder nærværende pædagoger. Vi anerkender børnene, tager os af dem, guider dem, hjælper dem, støtter dem, når de har behov. Det kan være at puste på knæ, at lytte og tale med dem, hjælpe dem i venskabsdannelsen via spil/lege, aktiviteter osv. Vi hjælper børnene til at være sammen, være sociale, inkluderer dem til at være i et fællesskab osv.

Der er progression i de krav, forventninger og aktiviteter vi skaber sammen med børnene, således at vi bidrager til en alsidig udvikling af børnenes færdigheder og kompetencer tilpasset bl.a. børnenes alder. Vi benytter os af den dynamiske omsorgsfunktion, hvor vi hhv. er tæt på f.eks. børnenes leg, når vi kan se at den er ved at udvikle sig skævt og trækker os, når vi kan se, at legen kører. Vi støtter, hjælper, motiverer, inspirerer, deltager, lytter, ser og guider gruppen, hvis der er brug for det – men er også opmærksom på ikke at ”forstyrre” den gode børneleg.

Vi lægger derfor stor vægt på, at skabe gode betingelser og muligheder for, at børnene kan indgå i sociale relationer og fællesskaber i SFO’en. Både via voksenstyrede aktiviteter, der tager udgangspunkt i det børnene er interesseret i og optaget af, og via en aktiv voksenrolle, der understøtter fællesskaberne i børnenes frie leg. Begge dele fremmer muligheden for, at børnene kan deltage og føle, at de hører til. Vi er i dialog med børnene og inddrager dem i aktivitetsmuligheder. Vi arbejder med at give børnene indflydelse og medansvar. Børnene skal støttes i at træffe deres egne valg og selv bestemme inden for givne rammer. Det betyder også, at vi arbejder meget med at fastholde børnene i deres valg samt at fuldføre en igangværende proces.

Vi er lydhør for deres ideer, forslag og griber bolden, så børnene oplever en høj grad af indflydelse på deres interessefællesskaber. Vi opfinder nye aktiviteter og justerer eksisterende aktiviteter. 

Vi bestræber os på at have kodede rum (gård, værksteder, fællesrum), der udstråler hvilket læringsmiljø barnet er i og som giver børnene en ide om, hvad man kan lave der. Rummene motiverer og inspirerer herved til leg, aktiviteter og fællesskaber.

På SFO’en tilrettelægges balancen mellem de voksenorganiserede pædagogiske aktiviteter og børnenes selvvalgte aktiviteter med hensyntagen til børnenes alder, udvikling og behov for udfordringer. 

Hverdagen bliver tilrettelagt, så den rummer plads til planlagte pædagogiske aktiviteter og børnenes frie leg. Karikeret kan det beskrives som, at der foregår voksenstyrede aktiviteter på SFO’ens værksteder og fri leg i rummene uden for værkstederne. Det er karikeret fordi, selvfølgelig foregår der også leg på værkstederne og selvfølgelig bliver den frie leg ofte også styret/reguleret/eller er under tilsyn af de voksne.

En af metoderne vi løser vision, formål og målene for SFO er ved at have en værkstedorganisering: 

6.1. Funktionsopdeling i Værksteder:

På SFO’en har vi mange forskellige værksteder som tilbyder børnene en bred vifte af forskellige voksenstyrede aktiviteter, så børnene bliver udfordret og så vi bidrager til deres alsidige udvikling. Værkstederne er bemandet af personale der indgår i de enkelte værkstedsteams. Værkstedsteams kan være opdelt i flere underværksteder. Herved forsøger vi at skabe mindre og trygge og hyggelige enheder, hvor der kan være et afgrænset antal børn og skabe mulighed for nærvær og fordybelse med børnene. 

Vi har på SFO’en en stor tavle, hvor der er en daglig oversigt over, hvilke værksteder der på den enkelte dag har åbent på SFO’en, så børn og forældre nemt kan holde sig orienteret herom. 

Værkstedernes formål er overordnet at skabe rammen for gode relationer og fællesskaber, men inden for forskellige temaer, interesseområder og udviklingsområder – typisk indenfor de praktisk musiske fag.  Vi tilbyder børnene et frirum til læring efter børnenes eget ønske og med en legende tilgang. 

Aktiviteterne er med til at skabe det fælles tredje i samværet med børnene. Processen i aktiviteterne er ofte det vigtigste resultat af arbejdet, ved at fællesskabet og de sociale relationer i børnegruppen under aktiviteten ændrer sig i en positiv retning. Men der kommer da også nogle fine produkter ud af aktiviteten. 

Værkstederne er - hvor det er muligt - kodede, så børnene bliver inspireret og motiveret til at give sig i kast med aktiviteterne. Vi forsøger at gøre indretningen hyggelig og skabe en god og engageret stemning omkring aktiviteterne. 

Indholdet af aktiviteterne på værkstederne udvikler sig hele tiden, da børnene har medbestemmelse på aktiviteterne og vi forsøger at gribe børnenes ideer og hvad der nu er in og rører sig i børnegruppen. Indholdet er ofte også årtidsbestemt. Aktiviteterne bliver tilpasset efter børnenes alder, interesser og behov. 

Børnene kan frit vælge alle SFO’ens værksteder til. Vi introducerer vores værksteder til alle nystartede børn og vi hjælper også børnene ind på værkstederne, hvis de har brug for det. Nogle gange har vi allerede aftalt med børnene i skoletiden, hvilke værksteder de skal være på.  Vi kan i perioder lave aftaler med børnene og/eller forældrene om, at børnene er på et bestemt værksted i en periode. Det kan være, hvis barnet er en del af en proces, hvor der arbejdes med et målrettet projekt (f.eks. et teaterstykke) eller hvis barnet har brug for særlig opmærksomhed eller hjælp. Vi kan også begrænse barnets tid på værkstedet – f.eks. ved spilledage og spilletid på multimedieværkstedet.

De planlagte pædagogiske aktiviteter skaber rammer for, at børnene udvikler sig i samspillet mellem børn og voksne og børn/børn. Det er ofte her vi har de gode nærværende børnesnakke og hvor børnene slapper af og lærer med en hyggelig og legende tilgang. Det er også ofte her vi fornemmer, hvordan børnene har det, om de trives, om de indgår i nogle gode relationer, om de kan hjælpe hinanden, om de er glade, om de kan koncentrere sig, om vi skal tilpasse aktiviteten til deres behov og kompetencer osv. Vi får altså her en masse vigtig viden, der kan bruges til at tilpasse vores pædagogiske tilgang til børnene.

På alle værksteder vil det tilstræbes, at der er kendte voksne fra barnets spor. Vi har for nuværende 4 værksteder:

Herunder følger en beskrivelse af de enkelte værksteder:

6.1.1. Værkstedsbeskrivelser

Drama

Drama er et vigtigt pædagogisk redskab, der bidrager til den brede dannelse af barnet. Barnet øver sig i samarbejde, herunder at lytte til og udvikle egne og andres ideer. Barnet øves i at tro på sig selv, og ved at engagere sig i en rolle, udvikler barnet evnen til at fungere socialt. Endvidere er drama et af de æstetiske fag, hvilke har den styrke at de henvender sig til barnets mange intelligenser. 

Drama er en kunstart, der blander både bevægelse, mimik og tale. Drama kan gøre en bevidst på sig selv, samtidig med at man udvikler sig selv. Man kan tage det bedste af sine egne egenskaber og kombinere dem med egenskaber, som man afprøver. De børn/elever, der normalt er tilbageholdende, får mulighed for i et dramaforløb at gemme sig bag en rolle, for så er det rollen, der svarer - ikke dem selv.

Desuden er drama arbejdet afhængigt af, at forløbet har karakter af leg. Legene skal indgå som en naturlig del af hele dramaforløbet. Alle lege har et element af øvelse i sig. Man kan med drama generelt lære meget om sig selv, og dermed opnå personlig udvikling, fx ved at turde udtrykke sine følelser. Det kunne dreje sig om børn, der har svært ved at udtrykke deres følelser, hvor man med drama kan få løst op for disse låste følelser og få genskabt følelsesmæssig ligevægt. 

Drama kan gavne personlighedsudviklingen og kan være en træning i individuelle og sociale færdigheder. Brugen af drama er vigtig for børns udvikling: drama er lystbetonet, stimulerende, aktiverende, frigørende, fantasiskabende, personlighedsudviklende, sprogudviklende, samarbejdsudviklende og fri for konkurrenceskabende momenter.

Der er forskellige former for drama, som har dramatiseringen til fælles f.eks. rolleleg, rollespil, teater og dramaleg. 

Dramaleg er en dramaform, som egner sig til alle børn. Alle er med, enten ved at alle har en rolle eller nogle spiller for de øvrige i gruppen. Barnet er medskabende i processen, men det er den voksne, der skaber den overordnede ramme for legen. Rammen kan eks. være et tema, bestemte roller eller et sted. Dramaleg er et godt pædagogisk redskab til, at barnet kan øve sig i begrebsdannelser i forbindelse med sproget. I dramalegen tager man udgangspunkt i barnets behov for at lege og opleve. Det er vigtigt, at dramalegen tilpasses børnenes alder, formåen og viden.

Æstetiske læreprocesser

Æstetisk virksomhed er når man fordyber sig i en skabende proces, hvor man omformer sine personlige indtryk af tilværelsen til æstetiske udtryk. Den skabende proces er det centrale, konstituerende træk ved æstetisk virksomhed.

Æstetisk oplevelse Kan forstås som et sanseligt indtryk af et æstetisk udtryk. Indtrykket påvirker modtagerens følelser og sætter herigennem en følelsesmæssig reaktion i gang. Kan også forstås som den sanselige og følelsesmæssige oplevelse, man får, når man selv arbejder skabende med at udtrykke sig igennem symbolsk form.

Den æstetiske læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk, for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. Æstetiske læreprocesser kan indeholde særlige socialiserings- og erkendelsesmæssige aspekter, der gør at mennesket kan udtrykke det usigelige, sammenkæde komplekse følelsesmæssige erfaringer og udvikle subjekt - i verden - viden, Udgangspunktet og drivkraften er den enkeltes søgen efter sammenhæng og mening i tilværelsen.

Beskrivelse af Drama/Musik værkstedet

Som en del af skolen er det naturligt, at vi som drama og musikteam også her bidrager med vores kompetencer, og er med til at udvikle æstetiske læreprocesser. Vi mener at æstetiske læreprocesser er med til at styrke barnets generelle læring og sociale kompetencer. Det er bevist at børn lærer forskelligt og hvor det danske skolesystem prioriterer den matematisk-logiske og den sproglige intelligens højest, henvender de æstetiske fag sig til de øvrige intelligenser, de kreative og personlige intelligenser.

Vi har en struktureret hverdag med en ugeplan, som fortæller hvilke aktiviteter der foregår hvilke dage. Vi har en bred vifte af aktiviteter, der henvender sig til børn i alle aldre. Generelt er vores udbud af aktiviteter mangfoldige og henvender sig til et bredt publikum.

I DramaLab, Scenen er din og helt generelt i alle vores projekter i løbet af året, arbejder vi med børnenes selvværd og selvudfoldelse, ved at børnene får mulighed for at kunne udvikle egne projekter og løse udfordringer heri. I mange af aktiviteterne indgår gruppearbejde som en del af forløbet, og dermed deltagelse i forpligtende fællesskaber. Herved arbejder vi i Drama med at udvikle børnenes fælleskab og trivsel, samt får børnene i disse fællesskaber læring og udvikling omkring demokrati og medbestemmelse.

Aktiviteterne i drama indeholder ofte en stor del bevægelse, når de både enkeltvis og i grupper, arbejder med skuespil, dans og andre former for dramalege.

I forhold til læring og læringskompetencer tilbyder vi gennem dramalege og teater et rum for sproglig udfoldelse. Her udvikler børnene deres sproglige udtryk og begrebsdannelse. De får mulighed for at sætte ord på følelser og leve sig ind i mange forskellige situationer og universer. 

Eller helt skarpt: 

På Drama og musik tilbyder vi rum. Rum til udfoldelse, rum til fordybelse og rum til at mødes i.

Vi opstarter aktiviteter som drama, dans og rollelege.

Vi faciliterer små og større projekter inden for teater, musik, dans og anden musisk/kropslig udfoldelse.

Vi giver mulighed for at afprøve og udvikle sin musikalitet. 

Vi tilbyder altså både lege og aktiviteter der inkluderer bredt og er imødekommende i forhold til at invitere alle med, men vi igangsætter også længerevarende processer der forpligter de deltagende i forhold til fremmøde, engagement og fællesskab. Vi har åbent hver dag og DU er velkommen!

Kreateamets værkstedsbeskrivelse

I vores team udvikles børnene kreative evner gennem tilrettelagte og selvvalgte aktiviteter. 

Gennem de forskellige aktiviteter styrkes børnenes selvtillid og selvværd, dels individuelt men også i samspil med hinanden. Hos os er der plads til alle, og dem, der ikke har oplevelsen af succes i skolen, profiterer af vores værksteder.

Da vi som institution er aldersintegreret, åbner det muligheden for at børnene på tværs af alder og klasser kan hjælpe og lære af og med hinanden, gennem samarbejde. Samtidig åbner det muligheden for at danne venskaber og styrke dem på tværs af årgangene.

Børnene har mulighed for at have medbestemmelse i planlægning af aktiviteter. Tit udspringer vores aktiviteter af børnenes ønsker eller de ting, der er oppe i tiden. Børnene får et bredt materialekendskab og udvikler deres håndværksmæssige færdigheder

Gennem de forskellige aktiviteter på vores værksteder giver vi børnene mulighed for at arbejde tredimensionelt og skulpturelt. Det udvikler deres rummelighedssans, finmotorik, øje-håndkoordinering, æstetiske udtryk, farvelære, koncentration, sociale relationer samt kommunikation på tværs af alder og køn. Dette er også med til at understøtte den fagfaglige undervisning på en anden måde, så børnene bliver styrket i deres tro på egne evner.

Desuden giver vores valg af værkstedsopdeling god mulighed for at snakket med børnene om deres tanker og følelser på et plan, hvor de føler sig imødekommet, set og hørt. 

Kreateamet er underopdelt i 4 forskellige værksteder:

Perleværkstedet

På perleværkstedet arbejdes med perler og smykkedele, hvorved de kan vise noget og udtrykke deres personlige stil. Herigennem styrkes deres selvindsigt og evnen til at handle og tage personlige beslutninger. Ligeledes styrkes deres matematik i praksis f.eks. når der skal arbejdes efter perleopskrifter. Deres pincetgreb udvikles, og det forbedrer deres evne til at kunne skrive og holde på en blyant.

Saven

Saven er et grovværksted, hvor der bl.a. arbejdes med modellering, gips, ler, lysfremstilling og pap mache. Det er aktiviteter, hvor børnene skal bruge deres evner til at opfatte, erkende og udtrykke sig om den rumlige konkrete verden. 

Tegne/maleværkstedet

På tegne/maleværkstedet benyttes mange forskellige materialer, eksempelvis farver, papir, karton og akvarel, hvorved de kan vise noget, de selv har fremstillet og derved udtrykke deres personlige stil. Det styrker deres selvindsigt og evnen til at tage personlige beslutninger. 

Syværkstedet

På syværkstedet bruges materialer, hvor der skal måles, tælles, klippes og beregnes, og det styrker børnenes evner til at bruge matematik i praksis. Det sker ved, at de broderer forskellige mønstre, fingerstrikker og syer forskellige bamser og punge med nål og tråd. 

Værkstedsbeskrivelse multimedie

Hvad gør vi: 

Vi tilbyder børnene et frirum, hvor de selv kan vælge aktiviteter ud fra forskellige digitale muligheder. Her er fokus på sociale relationer gennem det fælles tredje, hvor børnene spiller sammen i større eller mindre grupper ud fra fælles interesser.  

Multimedie er først og fremmest et frirum, hvor vi vægter, at børnene selv vælger til, inden for de rammer og muligheder, vi stiller til rådighed. Her er vi også opmærksomme på at hjælpe de, der har brug for lidt ekstra opmærksomhed eller støtte til at turde at lege med i aktiviteterne, samt at udfordre dem, der allerede kan en masse og har brug for flere udfordringer. Her åbner vi bl.a. op for at større børn kan komme og være “store-hjælpere”. Store-hjælperne får styrket selvtilliden og selvværdet med ansvar og herigennem anerkendelse på værkstedet. Samtidig skaber det relationer mellem de store og små på kryds og tværs af klasserne. Her er vi meget opmærksomme på, at de store-hjælpere der kommer, ikke er de samme hver dag – og at de forstår formålet med at komme (hvilket ikke er for at sidde og spille, selvom det godt kan give en ekstra spilletid, hvis det pædagogisk giver mening. Det vurderer vi i situationen).  

Vi ligger stor vægt på at der skal være ro i rummene, så børnene kan finde indre ro og lære at kommunikere uden at råbe. 

Hvorfor: 

Fordi aktiviteterne i multimedie underbygger forskellige former for læring, både den formelle læring fra skolen og den mere uformelle læring i børnenes fritid.  

Fordi vi vægter børnenes trivsel, samarbejde og lyst til at lære og lege.  

Fordi vi ønsker at lave aktiviteter, der giver børnene succesoplevelser og udfordrer, fordi det giver børnene selvværd at være god til noget, være del af et fællesskab og at deltage i sjove aktiviteter med vennerne.   

Hvordan: 

Børnene har som udgangspunkt én spilledag om ugen og skal danne grupper, inden de får spilletider. Her vægter vi 3 og 4 mands grupper de to første spilletider. Dette er med til at lære børnene at indgå kompromiser og at indgå i fællesskaber. Her får hver gruppe ½ times spilletid og skal herefter ud ca ½ time, inden de kan komme tilbage og blive skrevet på en ny spilletid, hvis der er plads. Dagligt laver vi pædagogiske vurderinger, der kan resultere i, at der er afvigelser herom. Måske vurderer vi, at nogle får en længere spilletid, hvis de leger godt. Vi kan også vurdere, at et barn der har vanskeligheder den dag, har brug for at være på værkstedet hos en af os eller har behov for at sidde og slappe af med fx en iPad. Der kan i andre tilfælde også ligge aftaler med forældre eller lærere om børn, der er der ekstra. Fx som store-hjælpere eller blot for at spille med andre børn.  

Ved at være sammen i grupper, trænes sociale kompetencer, samarbejde og børnene forhandler, finder kompromiser og leger sammen om et fælles tredje.  

Ud over vores overordnede fokus på børnenes sociale relationer og fælles tredje, tilegner børnene sig også mere formelle kompetencer som geometri, logik, motorik, samarbejde, koncentration og refleksion. Her er en stor del af læringen også at forstå og følge vejledninger/instrukser fra voksne og store-hjælpere.  

For at skabe ro i rummene tager vi dialog med børnene hvis støjniveauet er for høj. Hvis der fortsat er meget larm, vurderer de voksne, om barnet evt. skal have en lille pause fra værkstedet i 10-15 min. Vores oplevelse er, at det hjælper og at børnene bliver mere bevidste om deres adfærd.  

På værkstedet tilbyder vi PlayStation, iPads, LEGO Boost, Virtual reality (VR), Just Dance.  

Værkstedsbeskrivelse for Natur/bevægelse

Vi ønsker, at børn får kendskab til egne og andres grænser gennem leg, sport, udeliv og kreative processer. Vi bestræber os på, at se det enkelte barns behov og have aktiviteter som tilgodeser disse.

Vi vil desuden være opmærksomme på børnenes relationelle udvikling i aktiviteter. Både de stillesiddende og de aktive.

Vi bestræber os på, at give børnene en følelse af fællesskab gennem holdsport og turneringer kommunens sfo´er imellem.

Vi deltager i følgende aldersopdelte turneringer fra 1-3 klasse:

Desuden bestræber vi os på, at arrangere mindre turneringer/aktiviteter i eget hus såsom:

Vi vil guide børnene igennem dagligdagen. – Hjælpe med, at løse konflikter og kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Vi vil her også have fokus på barn/voksen relationer og være lyttende, spørgende og nærværende pædagoger.

Vi ønsker også, at give børnene en generel viden om naturfænomener og materialers formåen gennem værkstedsaktiviteter, brug af bålplads, ture i nærmiljøet og ture længere væk.

Igennem fysiske aktiviteter vil vi give børnene glæde ved at bevæge sig og benytter bl.a. skolens hal 2 gange ugentligt. Vi vil som udgangspunkt skabe rammer for fri leg med bolde, hulahopringe, sjippetorv mm. Dette prioriterer vi, da det giver mulighed for, at ramme bredest muligt i børneflokken.

Vi vil om muligt stå for en voksenstyret bevægelsesaktivitet/regelleg i gården hver dag. Denne skal som udgangspunkt vare 30-60 min.

Vi ønsker at skabe et værksted hvor børnenes ønsker høres. Vi bestræber os på, at have et dynamisk værksted, så børns forskellige interesser tilgodeses.

En anden måde vi opfylder vores vision, formål og mål er ved er legen og børnenes frie tid:

6.2. Leg – børnenes frie tid

”Børns leg har intet andet formål end legen i sig selv – legen bliver en måde hvorpå børnene oplever verden”

I det omfang legen er selvmotiveret og selvreguleret udgør den en aktivitet med omfattende potentialer som kilde til læring. Børn leger for at lege, ikke for at lære noget bestemt.

Børn vil noget med hinanden og deres verden og bruger legen til at udforske og eksperimentere, hvordan man er sammen med andre i bestemte sammenhænge. Når børn leger motiveret, engageret og fordybet i at skabe noget betydningsfuldt inden for ”en som-om-verden”, lærer de noget om sig selv, hinanden og deres omverden og om hvordan man agerer i den. Leg beror på frivillig deltagelse i et fællesskab, hvor de legende indbyrdes aftaler legens regler.

Legen er en vigtig del af tiden på SFO. Legen danner ramme om børnenes bearbejdning af oplevelser, eksperimenter, kreativitet og fantasi og er den væsentligste kilde for etableringen af venskaber. Legeaktiviteter socialiserer og udvikler fantasi, kreativitet, sprog, selv-regulering, selvstændighed, koncentration og planlægning. 

Legen kræver en del kompetencer af børnene bl.a. at være åben for at have ideer og formidle dem, at forhandle og enes, at følge fælles spilleregler, at være fleksibel og lytte, at opgive kontrol og selv kunne tage kontrol, at vente og give plads til andre, at tage hensyn og dele og at koncentrere sig samt at følge en fælles plan 

Legen giver fra barnets perspektiv adgang til fællesskab og venskaber. I den frie leg forholder børnene sig til, hvem der må være med, hvem skal være hvem, hvem bestemmer hvad, hvem skal have hvad osv – altså til positionerne i legen/fællesskabet.

Det betyder meget for børnene, at de kan lave noget, de selv bestemmer, som de synes er sjovt, og at de f.eks. ikke bliver tvunget til en bestemt aktivitet, til at være ude eller inde på bestemte tidspunkter eller er under konstant voksenopsyn. 

Vi arbejder på SFO’en for at skabe de bedst mulige rammer og betingelser for at børnene stimuleres til kontakt med hinanden og selv kan organisere lege, aktiviteter og deres frie tid. Gode muligheder og rammer for selvvalgte lege og aktiviteter er afgørende for udvikling af individuel trivsel og for at skabe sociale fællesskaber blandt børn. Det er afgørende, at børnene har mulighed for at kunne komme til at lege mange forskellige lege. Vi forsøger bedst muligt inden for de givne rum og rammer at give børnene adgang til forskellige legeformer på SFO’en, så børnene får mulighed for at lege: Rolleleg, regelleg, fysisk udfordrende kropslig leg, konstruktionsleg og forskellige samlelege. 

Vi bestræber os på at have kodede rum, der inspirerer og motiverer børnene til forskellige former for leg. Vi forsøger at indrette os med små kroge, afgrænsede områder og nicher, hvor børnene kan lege selv uden voksenindblanding.  Vi køber legetøj, der understøtter legen og inspirere til de forskellige legeformer. 

Vi støtter børn i deres udvikling af legeevne, så de bliver i stand til på relevant og kompetent måde at deltage i legefællesskaber med andre børn. Vi sørger derfor for at have et godt kendskab til børnene og til grupper af børn, så vi bedst muligt kan guide og hjælpe dem i udvikling af legen. Vi involverer os i legen, når der er brug for det på baggrund af observation af og indsigt i legegruppernes behov og positioneringerne i gruppen (f.eks. hjælpe med konfliktløsning) og det enkelte barns udfordringer for deltagelse. Vi hjælper og guider børnene ud fra situationen og ud fra hvilke børn, vi har med at gøre. Vi er opmærksom på når konflikter og udfordringer i legerelationer opstår, så vi kan spotte dem inden de optrapper. Vi lærer dem de sociale spilleregler og guider barnet og gruppen ved at opstille alternative handlemuligheder. Vi taler med børnene om, hvordan man er over for hinanden og hvordan man behandler andre. Vi lærer dem at respektere hinandens grænser. Vi opfordrer børnene til at aflæse og lægge mærke til hinanden og til at hjælpe hinanden.

Vi er deltagende i leg, aktiviteter, spil osv. Vi præsenterer en bred pallet af aktiviteter, så der er aktiviteter for mange børns interesse. Vi organiserer lege og aktiviteter, som mange børn har lyst og mulighed til at deltage i og som inspirerer til at børnene selv kan fortsætte legen efterfølgende. 

Primærpædagogen kan i perioder have tid, hvor han følger en gruppe af sine kontaktbørn. Dette sker oftest, hvis der er brug for målrettet at vejlede og støtte en gruppe af børn fra klassen til at være sammen i et fællesskab, der har udviklet sig uhensigtsmæssigt. 

Vi er meget opmærksomme på, om der er børn, der er uden for fællesskaber og ikke har nogen at lege med. Dem drager vi f.eks. ind i værkstederne, så de via de voksenstyrede aktiviteter inddrages i et fællesskab med de andre børn. Vi opfordrer børnene til at inddrage børn, der ikke har nogen at lege med i deres lege. Vi kan også i skoletiden arbejde med relationer og venskaber og bede børnene om at indgå legeaftaler inden SFO-tid. Vi opfordrer forældrene til at indgå legeaftaler hjemme. 

7. Pædagogerne skaber sammenhæng mellem skole og fritid.

Der er skolepædagoger, der deltager i indskolingens arbejde fra 0 til 2. klasse i undervisningen. Der er tilknyttet 2 pædagoger i hver børnehaveklasse med hver ca. 7 timer om ugen. I 1. klasse en primærpædagog med ca. 9 timer ugentligt og i 2. klasse er der tilknyttet 1 primærpædagog i hver klasse med gennemsnitlig 7 timer om ugen. For alle primærpædagoger gælder det, at de følger klassen fra børnehaveklassen til 2. klasse.

Børnene vil opleve, at der er de samme pædagoger i SFO’en, som der er i indskolingen. Der vil være en god daglig overlevering af børnene mellem skole og SFO – pædagogerne henter børnene i klassen, taler med læreren om eleverne og fortæller børnene, hvad der på dagen foregår på SFO’en. Lærere og pædagoger arbejder tæt sammen om børnene, drøfter børnenes udvikling i skolen og på SFO’en og de afholder f.eks. fælles forældremøder og skole-hjem samtaler.

8. Kommunikation og forældresamarbejde. 

Forældrene er en ressource for skolen og SFO’en, og målet er et tæt og kontinuerligt samarbejde om skolens og børnenes udvikling, hvor forældre og pædagogisk personale har et fælles forpligtende ansvar. 

Det er vigtigt med en god kontakt og god kommunikation med hjemmet omkring børnene. Vi vil ligesom forældrene, det bedste for børnene og det er derfor vigtigt, at vi bruger hinanden og går i dialog, hvis der er noget der undrer, bekymrer eller fungerer godt. 

Som noget særligt for SFO’en har vi dagligt en direkte kontakt med forældrene, når børnene hentes. Det betyder meget for os på SFO’en, at både børn og forældre føler sig velkomne. Vi synes, at den daglige kontakt er vigtig, og selvom vi alle kan have travlt, er der altid tid til en kort snak.

Der er næsten altid mulighed for at komme i kontakt med barnets primærpædagog, hvis der er brug for mere uformelt at få vendt noget om jeres barns udvikling og trivsel. Disse uformelle samtaler er uhyre vigtige, da vi her kan få afklaret eventuelle tvivl, undren, bekymringer, misforståelser o. lign. Vi opfordrer forældrene til at benytte sig af den mulighed. Hvis I vil vende noget omkring jeres barn og SFO’en, er det klassens primærpædagog, som I skal skrive til på aula.

Har i brug for at tale med SFO lederen er i også altid velkomne til at kigge op forbi hans kontor – døren er næsten altid åben. 

SFO’en udsender løbende nyhedsbreve, korte remindere og information. Disse udsendes på aula. Det er også på aula, at forældrene kan skrive til lærere, pædagoger og ledelse.

SFO’en holder årligt et forældremøde – for de nystartede 0-klasse børn.

Den mere formelle del af forældresamarbejdet er struktureret med både skole og SFO som omdrejningspunkt. Lærere og pædagoger holder fælles forældremøder, skole/SFO/hjem samtaler og behovssamtaler, hvor relevant. Det er vores ønske, at vi herved kan drøfte barnets trivsel og læring fra et helhedssyn med fagpersonalets oplevelser af barnet i både skole og SFO.

Pædagogerne på SFO Universt indgår også i skoledelen som skolepædagog. Herunder beskrives lærer og pædagog samarbejdet, pædagogens opgaver i undervisningen og i den understøttende undervisning.

9. Samarbejdet mellem lærere og pædagoger 

Lærere og pædagoger har et fælles ansvar for børnenes udvikling, trivsel og undervisning. De har derfor et tæt samarbejde om planlægning, gennemførelse og evaluering af læringsaktiviteter. 

Lærer og pædagoger indgår i et ligeværdigt samarbejde, hvor de forskellige fagligheder i skole, SFO og klub bidrager til at realisere de nationale og kommunale mål for folkeskolen og skabe sammenhæng i børnenes hverdag. 

I skolen arbejder lærere og pædagoger sammen i årgangsteams på tværs af klasserne. Pædagogerne får herved kendskab til og viden om årgangens børn. Lærere og pædagoger mødes 45 min. ugentlig til fælles planlægning af arbejdet i klasserne, debat om børnene trivsel og udvikling mv. 

10. Skolepædagogens opgave i undervisningen

Pædagogen deltager i undervisningen og samarbejder med læreren om at understøtte alle børnenes faglige, personlige og sociale udvikling. I skoletiden deltager primærpædagogen i samarbejdet om undervisningen fra 0-2 klasse. Skolepædagogens arbejde i undervisningsdelen ophører d. 30/4, hvorefter skolepædagogernes opgave er at varetage majperioden. Dog fortsætter primærpædagogen i 0-klasserne med at være i undervisningsdelen frem til sommerferien.

Skolepædagogens opgave i undervisningsdelen er bl.a.: 

Primærpædagogen har et særligt ansvar for sine primærbørn iht. ovenstående herunder; 

I 0-klasse deles opgaven efter aftale med den faste pædagog. Den faste pædagog i børnehaveklassen er i børnehaveklassen hvert år. Den faste pædagog har derfor et grundigt indblik i de skolestartende børns behov og udvikling, arbejdet i børnehaveklassen samt et tæt samarbejde med børnehaveklasselederen. 

11. Overgange 

11.1 Overgang fra dagtilbud til skole/SFO. 

Frederiksberg Kommune har gennem flere år haft fokus på overgangene i børnenes liv. 

Dette har blandt andet udmøntet sig i beskrivelsen af en fælles overgangsmodel med fokus på at skabe sammenhæng i overgangen mellem dagtilbud og skole/SFO for alle børn. Den fælles overgangsmodel beskriver de politisk besluttede aktiviteter i dagtilbud og folkeskole/SFO i overgangsperioden. Overgangsmodellen indeholder rammer og fælles mål med plads til lokale metodiske forskelle i den pædagogiske praksis i dagtilbud og skole/SFO. 

På SFO Universet gør vi meget ud af at afholde overleveringssamtaler med forældre og børnehaverne ved behov. Herved forsøger vi at sikre en god og tryg overgang til SFO-livet. Vores viden herfra benytter vi bl.a. også i klassedannelsen. 

11.1.1.Maj-perioden

Når børnene starter 1. maj i SFO’en, er de inddelt i 4-5 klasser; 2 klasser på vores afdeling Satellitten og 2-3 klasser på vores afdeling Kometen. I perioden frem til skolens sommerferie, vil pædagogerne lære børnene at kende gennem mangeartede aktiviteter. Hvis vi oplever, at der er klasser som ikke trives, vil vi se på om klassesammensætningen på årgangen skal ændres.

Målet er at danne harmoniske og dynamiske klasser ud fra følgende kriterier:

I perioden fra 1. maj til sommerferiens start er formålet for SFO’en at gøre børn og forældre trygge i den nye hverdag. 

I majperioden er målet:

I perioden 1.maj til skolestart arbejder vi efter børnehaveklassernes kompetencemål. Vi vil derfor have fokus på trivselsaktiviteter, leg, sprog, matematisk opmærksomhed, naturfaglige fænomener, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab

11.2 Overgang fra SFO til klub 

I perioden inden børnene starter i klub, aftaler SFO og klub, hvorledes overgangen skal foregå. 

Vi afholder besøgsdage i klubben, hvor børnene introduceres til klublivet. Vi holder overleveringsmøder SFO/Klub, hvor vi giver en status på børnegruppen, der skal skifte institution. 

Klubberne afholder informationsmøde for nye forældre for at informere om deres barns kommende klub. 

I indmeldelsesperioden har SFO og klub fokus på at alle børn bliver meldt i klub.