MENU
Aula_close Layer 1

Skolens profil og principper

Skolens profil og principper i dagligdagen

 

Skolens dagligdag

I alle klasser arbejder lærerne tæt sammen om at opstille mål både for det faglige arbejde og for arbejdet med de personlige og sociale kompetencer. Vi udarbejder årsplaner for klassen, og der er et tæt samarbejde mellem parallelklasser.

I perioder foregår undervisningen på tværs af klasserne og vi arbejder med holddeling, som i særlig grad tager udgangspunkt i de enkelte elevers særlige forudsætninger. Viden og indsigt om elevernes foretrukne læringsstil præger tilrettelæggelsen af undervisningen.

I fordybelsesugerne arbejder eleverne med projekter og tværfaglige temaer. Den daglige undervisning er opdelt i faglige moduler og undervisningen tilrettelægges på mange forskellige måder. Bl.a. gennem samtaler med elever og forældre evaluerer vi, om den enkelte elev - ud fra sine egne forudsætninger - når de mål, som er opstillet for undervisningen.

IT indgår som en naturlig del af undervisningen. Det er vores mål, at eleverne lærer at se og benytte mulighederne i dette medie, men samtidig er det vigtigt for os, at eleverne lærer at blive kritiske brugere af IT.

Skolens hverdag er præget af mange kulturelle arrangementer, der omfatter teater, musik og aktiv inddragelse af forskellige kunstnere. Desuden har vi mange aktiviteter ”ud-af-huset”, fordi det er vigtigt for os, at eleverne oplever, at der er sammenhæng mellem skolens liv og samfundet udenom.

Desuden har skolen en række tilbagevendende traditioner så som:

  • Fælles morgensamlinger

  • Lejrskole på 5., 7. og 9. klassetrin

  • Motionsdage

  • Udsmykning af skolen i forbindelse med jul

  • Juleafslutning, hvor 4. klasserne står for fremførelse af juleevangeliet og planlægning af arrangementet

  • Skolebal

  • Fastelavnsfest/karneval

  • Fest for udgåede elever

  • Sidste skoledag for 9.klasse

  • Dimissionsaften

Specialundervisning

Skolens specialundervisning gives hovedsageligt til elever, der har vanskeligheder i fagene dansk og matematik. Undervisningen gives enten i klassen eller på små hold uden for klassen.

Som en del af det forebyggende arbejde er Specialcentrets lærere med i tre timer om ugen i 1. klasserne. Desuden gives der ”tidlig læseindsats” til udvalgte elever i 1. og 2. klasse. Støtten gives i 20 uger i 20 min. hver dag.

Der gennemføres læsekurser for 2. og 3. klasse.

For overbygningens elever arrangeres der læse- og stavekurser.

Desuden gives der støtte til klasser, hvor det sociale klima ikke er optimalt.

Endelig gives der i mindre omfang støtte til elever, som er motorisk usikre.

Dansk som andet sprog

Denne undervisning retter sig mod elever, som ikke i tilstrækkelig grad behersker det danske sprog.

Undervisningen organiseres dels som timer hen over året, dels som sammenhængende forløb på op til fem uger, hvor eleverne på mindre hold modtager al deres undervisning.

Til centret er der tilknyttet en tosproget lærer, som især underviser de mindste elever.

Lektiepolitik

Det er skolens politik, at eleverne fra begyndelsen skal vænne sig til at have hjemmearbejde. Det betyder, at vi allerede fra børnehaveklassen giver eleverne opgaver, som skal forberedes hjemme.

Skolen forventer, at forældrene er aktivt med i dette arbejde, idet vi vurderer, at lektielæsningen er med til dels at give hjemmet et indblik i skolens daglige arbejde dels at oplære eleverne til at tage et medansvar for deres skolegang. Det er vores erfaring, at eleverne skal lære at læse lektier fra de er helt små for, at dette kan blive en naturlig del af deres skolegang, når de bliver større.

Elever fra 1.-6. klasse der har behov for støtte til lektilæsning visiteres i samarbejde med forældre og klasselærer til skolens lektiestøtte, som har åbent 4 dage om uge.

For de store elever i overbygningen tilbydes der desuden lektiehjælp af to af skolens lærere to gange om ugen i lektiecafeen.

Skolens vision

Skolens kerneydelse er at uddanne, men også at danne.

Som dannelsesinstitution er den vigtigste opgave at give brugere af skolen; elever, personale og forældre mulighed for at danne rammerne for de normer og værdier som dannelsen skal hvile på.

I et multikulturelt samfund kan man ikke hente disse dannelsesmidler i en almen dannelse – hvilket er det udfordrende ved at mennesker kommer med forskellige baggrunde. Svaret på denne udfordring har historisk været demokrati. Skolens dannelsesopgave bliver at opdrage til demokrati.

Skolens værdier

Fælles ansvarlighed, respekt og en anerkendende tilgang er grundpillen i skolens dannelsessyn.

Det er at finde blandt personalet på skolen, hvorved skolens dagligdag helt naturligt omfatter en overlevering fra voksne til børn af normer, værdier og gode samværsvaner.

Den fælles ansvarlighed er betydningsfuld som en grundlæggende værdi i skolen.

Alle - elever og voksne - har medindflydelse på samværet, på udviklingen, på dialogen. Vi har et fælles ansvar for hinandens triv­sel og udvikling på Skolen på Nyelandsvej.

Set i en helhed betyder det at tage del i den fælles ansvarlighed, at vi er loyale overfor det vi er blevet enige om. Det kommer til udtryk i vores omgang med hinanden når:

  •  vi sætter grænser overfor adfærd, der hindrer at alle har plads.

  • vi er på forkant med situationen og sikrer indbyrdes dialog, der imødegår konflikter.

  • vi viser vilje til forandring og udvikling.

  • vi viser vores holdninger og værdier.

  • vi er nærværende og bruger vores indlevelsesevne.

  • vi respekterer og udnytter hinandens kompetencer og viden.

  • vi har forståelse for hinandens kulturer, og skaber plads til hinanden.

Anerkendelse er grundlæggende en livsanskuelse – eller med andre ord den måde, man vælger at møde sine medmennesker på. Anerkendelse kræver meget, fordi det fordrer at man vælger et udgangspunkt hvor nedenstående er en forudsætning.

Vi viser anerkendelse når:

  • vi tror på hinanden

  • vi tror på mulighederne i mennesket

  • vi tror på det positive i mennesket

  • vi tror at kommunikation sker ud fra en positiv hensigt

Man skal:

  • lytte aktivt (være åben)

  • give respons, som fremhæver de positive elementer man ser (bekræftelse)

  • være parat til at tage egne værdier og ”sandheder” op til revision (selvrefleksion og selvafgrænsning)

  • forsøge at forstå den anden/de andres handlinger, motiver og oplevelsesverden (forståelse og indlevelse)

Anerkendende kommunikation er ikke kun en verbal kommunikation, men i lige så høj grad, hvis ikke mere, en nonverbal kommunikation. Det kræver derfor, at man er opmærksom på de signaler, som man også ubevidst sender ud i en kommunikationssituation. Anerkendelse er noget man kan vælge for sig selv – det er ikke noget, der kan kræves af andre, men en anerkendende kommunikationsform vil ofte ”smitte” og dermed blive selvforstærkende.

En anerkendende kultur kan kun skabes i et miljø hvor der er gensidig respekt og hvor de voksne er rollemodeller.

Respekt er todelt. Dels ønsker vi at inventar, bygninger beplantning osv. bliver behandlet med respekt – dvs. ikke ødelagt eller misbrugt. Dels ønsker vi at relationerne på skolen er båret af gensidigrespekt. Det betyder, at det er vigtigt at sikre den enkeltes personlige integritet.

I en organisation som arbejder med mennesker(børn), som endnu ikke har en forståelse af andres grænser eller en forståelse af konsekvenser af handlinger, er det vigtigt, at der entydighed og konsensus hos den enkelte lærer/pædagog/teamet. Respekt er både givet i form af bemyndigelser og position, og skal underbygges ved at man i relationen mellem den enkelte og gruppen udviser en respektfuld adfærd.

Vi viser respekt når vi:

  • skaber rammerne for de respektive relationer

  • viser tolerance og åbenhed over for andres værdier, kulturer og tankesæt.

  • anerkender at der er fælles normer, rettigheder, regelsæt og forpligtigelser.

  • anerkender forskellige kompetencer, bemyndigelser og potentialer

  • fremmer samarbejde og engagement

  • understøtter den enkeltes selvværd

  • skaber gensidig loyalitet og solidaritet