Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forskningsprojekt - SFO

 Fritidspædagogik og situeret ulighed

- Et forskningsprojekt om muligheder i fritidspædagogikken

Kære personale, børn og forældre i Skolen på Nyelandsvejs SFO,

Vi er en forskningsgruppe fra RUC, der er så heldige, at vi har fået lov til at samarbejde med personalet i jeres institution i en periode over 1,5 år. Vi samarbejder om at udforske de særlige muligheder, der ligger i det fritidspædagogiske arbejde med at sikre alle børn relevante deltagelses- og udviklingsmuligheder på tværs af deres skole og fritidsliv.

Mange års forskning peger på, at fritidspædagogikken har nogle unikke muligheder for at overskride de stigende tendenser til, at børn møder ulige betingelser for at tage del i fællesskaber og læringssituationer. Præcis hvordan ved vi imidlertid ikke så meget om.

I forskningsprojektet undersøger vi derfor sammen med fritidspædagoger deres fagligt udforskende og fleksible indsatser i forhold til at skabe lige og relevante deltagelsesmuligheder for alle børn.

Konkret betyder det, at I indimellem vil støde på os i SFO’en, hvor vi laver observationer af hverdagslivet og snakker med både børn og voksne om, hvad der sker, hvad der er vigtigt at lægge mærke til – hvornår der kan opstå problemer, og hvad man kan gøre ved dem.

Hvis I har yderligere spørgsmål, er I mere end velkomne til at tage fat i en af os eller skrive eller ringe til os direkte.

De bedste hilsner fra

Maja, Charlotte, Tilde og Rebekka

Maja Røn Larsen Charlotte Højholt Tilde Mardahl-Hansen Rebekka Knudsen mrl@ruc.dk charh@ruc.dk tima@ruc.dk rekn@ruc.dk

billede af forskningsgruppen fra RUC

Tlf.: 46743516