Formålet med læsehandleplanen
Da Skolen på Nyelandsvej er placeret på to matrikler, er det vigtigt at have kendskab til, hvem der gør hvad og hvornår for at sikre en klar og sammenhængende progression i forhold til elevernes skriftsproglige udvikling. Formålet med handleplanen er derfor først og fremmest at give et samlet overblik over læseindsatsen på Skolen på Nyelandsvej.
Mål
Vores mål er:
- At skabe et fælles fodslag på skolen med hensyn til læsning
- At højne elevernes læsefærdigheder, og derved minimere antallet af elever, der henvises til støtteundervisning.
- At give en forebyggende og foregribende undervisning, som højner alle elevers selvværd, og hvor læselyst og læseglæde er nøgleord gennem hele skoleforløbet.
Vi vil derfor fokusere på:
- At få eleverne godt fra start allerede i 0. klasse.
- At evaluere læsningen løbende gennem hele skoleforløbet
- At eleverne opnår gode læsevaner.
- At forældrene bakker op om børnenes fritidslæsning.
- At læsning ses som en dimension i alle skolens fag.
- At styrke elevernes engagement i læsning og dermed deres læselyst.
Generelle overvejelser
I et videnssamfund med stadig stigende krav til skriftsproglig kommunikation er det vigtigt, at folkeskolen formår at bibringe eleverne en funktionel læsefærdighed. Solide læsefærdigheder er nøglen til videnstilegnelse inden for samtlige fagområder og på tværs af fag. Sproget og teksterne eleverne møder i fagene er forskellige. At mestre fagets sprog og tekster er på mange måder det samme som at mestre faget. Fagenes forskellige tekstgenrer stiller forskellige krav til læsningen. På denne baggrund er den faglige læsning et anliggende for alle lærere - og i den forstand er alle lærere undervisere i læsning.
Hvad er læsning
Overordnet består læsning af de to hovedkomponenter:
Læsning = afkodning x forståelse + motivation.
Afkodning betegner den proces, som bringer læseren frem til en genkendelse af ordet. Eleverne lærer, at hvert bogstav har sin(e) lyd(e), og at lyde kan trækkes sammen til ord. For at opnå forståelse af teksten må eleven derudover inddrage sit genrekendskab, sin viden om verden og være i besiddelse af et rigt og varieret ordforråd.
På denne baggrund er afkodning og forståelse grundlæggende forudsætninger for at blive en dygtig læser. Fungerer afkodningen ikke, bliver læsningen upræcis, og er forståelsen ikke til stede, bliver læsningen meningsløst lydarbejde. Derfor må begge elementer vægtes i læseundervisningen helt fra begyndelsen af 0. kl.
På Skolen på Nyelandsvej betragtes det at være i besiddelse af gode læsekompetencer gennem den interaktive læsemodel (Linnea Ehri). Modellen viser alle de områder, det er nødvendigt at arbejde med for at opnå gode læsekompetencer.
Viden om verden:
Giver læseren den baggrundsviden, som er nødvendig for at opbygge en ramme for forståelsen af teksten. Læserens viden interagerer med tekstens indhold, og jo mere viden eleven har om tekstens indhold, desto lettere er teksten at læse og forstå.
Metabevidsthed:
Sætter læseren i stand til at ’overvåge’ sin forståelse af det læste. Læsere med en aktiv læseindstilling skifter teknik og strategi undervejs.
Hukommelse for tekst:
Er grundlæggende for den fortsatte tolkning og forståelse. Læseren skal kunne huske det allerede læste. Heri ligger også evnen til at kunne hente meningsfulde sproglige enheder frem (fx ord og sætninger), som er lagret i læserens hukommelse.
Ordkendskab:
Er den ’ordbog’ eleven har opbygget i sin hukommelse bestående af såvel ordforråd lært på baggrund af talesprog og ordforråd lært baggrund de tekster, eleven har læst eller er blevet præsenteret for.
Bogstav-lydkendskab:
Er kendskab til bogstavernes navn, form og lyde. At forbinde bogstaver (grafemer) med lyde (fonemer) er den helt grundlæggende afkodningsstrategi.
Viden om tekster:
Elevernes viden om tekster har stor betydning for deres samlede læseforståelse. Forskellige tekster inviterer til forskellige læseteknikker og læseforståelsesstrategier.
Viden om sprog
Sproglige færdigheder udvikles og fremtræder på mange niveauer – fra den grammatiske sætningsopbygning til viden om sprogets virkemidler. Viden om sprog gør læseren i stand til at tolke ud fra syntaks (sætningsopbygning), semantik (sprogets indholdsmæssige betydning) og pragmatik (sproganvendelsen).
Faglig læsning
Det er dansklærerens opgave at lære eleverne at læse. Men at lære eleverne at læse for at lære og opnå en god læseforståelse er alle læreres ansvar. Læsning er altså ikke kun noget, der foregår i dansktimerne. Det foregår i alle fag, og forståelsen er et ansvar for samtlige faglærere i alle fag. Faglæreren er en nøgleperson i udviklingen af elevernes faglige læsekompetencer, fordi:
- Faglæreren er inde i fagets sprog og dets kernestof.
- Faglæreren kan hjælpe eleverne med at fastsætte et fagligt relevant læseformål.
- Faglæreren kan hjælpe eleverne med at skabe sammenhæng mellem deres baggrundsviden og den måde, faget beskæftiger sig med et emne på.
- Faglæreren er i stand til at tydeliggøre, hvilke ord og begreber der er centrale for emnet.
- Faglæreren kan vurdere, hvad der er relevant at hæfte sig ved i de tekster, eleverne arbejder med.
- Faglæreren ved hvilke spørgsmål, der er relevante at stille, og hvilke svar der er relevante at få.
Læreren skal først og fremmest hjælpe eleverne med at blive kompetente læsere ved at gøre dem bevidste om, hvordan de skal håndtere en tekst, så de opnår en god forståelse af det læste. Lærerne skal hjælpe eleverne med at udvikle bevidsthed om effektive læseforståelsesstrategier, og lærerne skal samtidig undervise eleverne i at bruge dem, når de arbejder med forskellige tekster.
Læseforståelsesstrategier er de tiltag, læseren gør for at forstå og huske indholdet af en tekst så godt som muligt i forhold til læseformålet.
Motivation og læselyst
Læselyst er den drivkraft, som skal få eleverne til at læse, så de fortsat kan udvikle deres læsning. Langt de fleste elever begynder i skolen med en stærk lyst til at lære at læse. Alligevel viser undersøgelser, at rigtig mange lægger bogen på hylden, når de når mellemtrinnet eller udskolingen.
På denne baggrund skal der gøres en ekstra indsats for, at elevernes læselyst og læseglæde bevares og udvikles også på mellemtrinnet og i udskolingen. Et anerkendende læringsmiljø præget af gode relationer, god klasseledelse, dialog og oplevelse af daglig mestring har stor indflydelse på børns interesse og indstilling til at lære. Skolens pædagogiske læringscenter (PLC) danner rammen for et centralt lærings- og læsemiljø, som skal inspirere til og støtte elevernes fortsatte læseudvikling og læselyst. Her præsenteres elever og lærere for inspirerende skøn- og faglitteratur, og der formidles viden om litteratur, som kan bidrage med oplevelser i relation til sprog og læsning.
Tiltag på de forskellige årgange:
Elever i læsevanskeligheder
Læsevanskeligheder er et misforhold mellem elevens færdigheder og de forventninger, som er til eleven på det pågældende klassetrin. Elever kan overordnet have vanskeligheder med enten ordafkodning eller sprogforståelse. Men læsning er en kompliceret sproglig proces, som kræver, at læseren udvikler og er i stand til at koordinere mange forskellige færdigheder. Det betyder, at der kan være mange forskellige årsager til, at en elev oplever læsevanskeligheder.
Skolen på Nyelandsvej tilbyder faglig supplerende undervisning (FSU) til de elever, som oplever læsevanskeligheder. Formålet med den supplerende undervisning er at sikre elever med særlige behov de bedst mulige udviklings- og indlæringsbetingelser med henblik på, at de med rimeligt udbytte kan følge undervisningen i klassen.
Gennem skolens koordinator for FSU og skolens læsekonferencer vurderes det, om en elev har behov for supplerende undervisning. Undervisningen varetages af skolens læsevejledere eller skolens dansklærere, som gennem særlig uddannelse har tilegnet sig de nødvendige forudsætninger for at varetage den faglige supplerende undervisning.
På Skolen på Nyelandsvej skelnes der mellem den forebyggende indsats, den foregribende indsats og den indgribende indsats.
