Inkluderende læringsfællesskaber | Skolen på Nyelandsvej

Inkluderende læringsfællesskaber

På skolen på Nyelandsvej vil vi gerne lykkes med at skabe en inkluderende skole, fordi vellykket inklusion er til gavn for alle børn. Inkluderende læringsfællesskaber sætter fokus på inklusion som et fælles ansvar – det handler om fællesskab og relationer, om at være sammen, lære sammen og trives sammen på lige vilkår. Hvis vi vil skabe en inkluderende skole må vi betragte skolen som et fællesskab, hvor elever og forældre indgår som vigtige ressourcer, og hvor det pædagogiske personale samarbejder fagligt, er veluddannede og har opdateret viden om inklusion og inkluderende læringsmiljøer.

Skolen er ikke hele barnets verden, men en stor del af den, og vi må derfor se os selv som en nødvendig træningsbane, når det kommer til at udvikle sig som menneske i fællesskabet. Nærværende strategi er vores skridt i den retning. Skolen er fuld af aktiviteter der skaber fællesskab - herunder forestilling, morgensang, sportsaktiviteter, lejrskoler mm.

På samme vis iværksættes tværkommunale aktiviteter og samarbejder mellem skole, kultur og idrætsliv, der alt sammen understøtter børnenes oplevelse af at bidrage til og være en del af et større fællesskab. Formål og afsæt Skolens strategi for inkluderende læringsfællesskaber skal skabe afsæt for et fælles sprog samt illustrere hvordan vi organiserer arbejdet med indsatser ift. klasser og elever. Samtidig præsenteres vores gensidige forventninger til, hvordan vi – lærere/pædagoger, ledelse, forældre og elever – kan udvikle, sikre og støtte op om inklusion og fællesskaber på skolen.

Vores strategi og praksis tager afsæt i Frederiksbergs Kommunes Inklusionsstrategi. ”Inklusion er en dynamisk og vedvarende proces der øger mulighederne for tilstedeværelse, oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle børn og unge. Inklusion handler dermed om, at alle børn er i positiv social, personlig og faglig udvikling, og alle børn føler sig inkluderede. Alle børn oplever at være en del af fællesskaberne.

Fællesskab og læringsmiljø
På Skolen på Nyelandsvej tager vi afsæt i en forståelse af inklusion som en dynamisk og vedvarende proces, og vi forstår inklusion som en proces der integrerer fællesskab og læringsmiljø. Vi tror på, at alle elever har ret til at være en del af et ligeværdigt læringsfællesskab, hvor de har mulighed for at bidrage, deltage aktivt og øve indflydelse. Vi mener, at arbejdet med læringsmiljøet kan sikre fokus på helheden i læringssituationen.

Inkluderende læringsfællesskaber indebærer fokus på samarbejde i årgangsteam og samarbejde mellem pædagoger og lærere, om udvikling af gode relationer og trivselsforløb og om fleksibilitet i organisering af undervisning og af skoledagen generelt. Det handler om høj faglighed i form af holddeling og differentiering samt om livsduelighed og kreative læreprocesser udfoldet i f.eks. i alternative forløb/dage og i den understøttende undervisning. For os er mangfoldighed og forskellighed en styrke, som vi understøtter med plads til forskellige aktiviteter.

Fællesskabet med forældre
Et robust fællesskab forudsætter, at vi alle tager ansvar. Og det forudsætter, at vi ser os selv som en del af et større fællesskab. Forældre til børn på skolen indtræder også i et fællesskab – med skolens personale, forældre og andre børn. Dette fællesskab udvikles ikke af sig selv, men kræver ofte en indsats fra alle parter. For at kunne fungere i et fællesskab, mener vi, at der må være nogle fælles retningslinjer og rammer, som alle accepterer, og samtidig skal der være plads til og respekt for forskelligheder. Som medlem af et fællesskab må man til tider indstille sig på at give afkald på frihed og på at indgå kompromisser. Et godt fællesskab i skolen er ikke udelukkende idyl og harmoni. Vi mener, at det handler om at skabe et robust fællesskab mellem ligeværdige, som tager sig af at håndtere de uenigheder og konflikter, som kan opstå hen ad vejen.

Et systemisk udgangspunkt
Vores forståelse af inklusion og inkluderende læringsfællesskaber grunder sig i den systemiske tænkning. Det systemiske udgangspunkt har ligget til grund for mange af skolens tiltag. Skolen har bl.a. tidligere introduceret arbejdet med LP modellen, som er en systemisk analyse og refleksionsmodel ift. arbejdet med elever og klasser.
I skoleåret 2016-2017 har hele skolens personale deltaget i et kursus om ”Inklusion og pædagogisk praksis i et systemisk perspektiv”. Vi uddanner et supervisionsteam i systemisk vejledning, hypotesedannelse og udarbejdelse af handleplaner. Den systemiske tænkning er således funderet generelt i vores børnesyn og i vores måde at organisere indsatser på.
At arbejde systemisk betyder kort fortalt, at vi tænker i helheder, relationer og sammenhænge. Vi bevæger os i systemer; ’alt hvad jeg gør, påvirker andre og alt hvad andre gør, påvirker mig’, og intet kan dermed forstås isoleret. Klassen er et system, børnenes fællesskab udenfor klassen er et system, forældregruppen er et system osv.

Når vi arbejder med trivsel fokuserer vi derfor på klassefællesskabet og på klassedynamikken fremfor at fokusere på det enkelte barn. I et systemisk perspektiv leder vi ikke efter årsager eller placerer skyld, når der forekommer mistrivsel. Det er barnets relationer, der er i fokus. Systemisk tænkning handler om en ændring fra fokus på det enkelte barn til relationerne mellem børnene og en optagethed af kommunikationsmønstre og kontekster og af at få alle perspektiver i spil.

Supervisionsteam – en vej til vellykket inklusion
Skolen har struktureret indsatser på skolen, som stemmer overens med vores forståelse af inklusion, og som skal sikre, at arbejdet med fællesskaber og læringsmiljøer får de bedste betingelser. Supervisionsteamet består af to AKT vejledere, en læsevejleder, en koordinator for specialundervisning og for AKT-tiltag samt en AKT-pædagog. Supervisionsteamet er et tilbud til lærere/pædagoger i en vejlederkultur. De primære opgaver er supervision, men aspekter som observationer, indsatsplaner, igangsættelse og udvikling af specialpædagogiske metoder - tilrettet almenpædagogikken, forældresamarbejde og teamsamarbejde er også en vigtig del. Supervisionsteamet tager udgangspunkt i den systemiske supervision og har dermed fokus på relationer og kontekster. Vi har en tro på, at børn og unge handler og agerer ud fra et ønske om at skabe mest mulig mening i deres liv.

Formålet med supervisionen/teamrefleksionen er derfor at undersøge:
I hvilken kontekst giver det mening, at barnet har den adfærd barnet har? Supervisionsteamet arbejder med at danne hypoteser om, i hvilken kontekst det giver mening, og kan på den baggrund lave en indsatsplan med tiltag, der involverer både skole og hjem, og er rettet på at skabe mening for barnet på en ny måde.

Gensidige forventninger

Nedenfor præsenteres vores indbyrdes forventninger og ansvar i forhold til udvikling af fællesskaber på skolen.
Den enkelte elev skal opleve at være en værdifuld del af skolens faglige og sociale fællesskab, hvilket forudsætter, at vi ser det enkelte barn, som en del af et større fællesskab.
Ledelsens arbejde med at sikre inkluderende læringsfællesskaber Ledelsen skal være synlig i arbejdet med at skabe inkluderende læringsfællesskaber.

Det betyder:

At ledelsen skaber rammer for samarbejde og udvikling af inkluderende læringsfællesskaber.
At ledelsen deltager ved teammøder ift. arbejdet med fællesskaber og inkluderende læringsmiljøer samt ift. sparring vedr. elever, klasser og eventuelle indsatsplaner.
At ledelsen skaber og legitimerer en vejlederkultur og Supervisionsteamets procedurer ift. supervision, hypotesedannelse og udarbejdelse af indsatsplaner.
At ledelsen påtager sig medansvar for udarbejdelse af indsatsplaner.
At ledelsen deltager i samarbejdet med PPR.
At ledelsen sikrer at der er information og inddragelse af forældre i samarbejdet om indsatsplaner.
At ledelsen deltager på informations – og forældremøder bl.a. med det formål at informere om nærværende forventninger, skolens forståelse af inklusion og forældrenes ansvar heri.
At ledelsen sørger for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale ift. udvikling af inkluderende læringsfællesskaber.

Lærere/pædagogers arbejde med at skabe inkluderende læringsfællesskaber
Alle lærere og pædagoger arbejder til dagligt med at udvikle inkluderende læringsmiljøer og fællesskaber.

Det betyder:

At alle lærere og pædagoger er organiserede i årgangsteam. Pædagogerne er med fra 0.-3. kl. Klubpædagoger deltager i 4 årlige teammøder fra 4.-6. årgang.
At lærere og pædagoger samarbejder om sociale og faglige fællesskaber og afvikler trivselsforløb på årgangen/i klasserne.
At lærere og pædagoger tager udgangspunkt i skolens strategi og den systemiske forståelse.
At alle årgangsteam i samarbejde med eleverne udformer positive og tydelige forventninger/aftaler til klasse – og årgangsfællesskabet.
At alle lærere og pædagoger afholder refleksionssamtaler/klassemøder mindst to gange om måneden med klassens elever.
At alle lærere og pædagoger tager fælles ansvar for at afholde og udvikle skolens traditioner til gavn for fællesskabet.
At alle lærere og pædagoger involverer og informerer forældre i en positiv dialog om elever og klasser og eventuelle indsatsplaner.
At skole- hjemsamarbejdet bygges på gensidig tillid til at begge parter vil det bedste for barnet, og at der kan være forskellige perspektiver på en sag.

Elevernes ansvar for udvikling af sociale og faglige fællesskaber.
To repræsentanter fra hver klasse deltager i skolens Elevråd. Elevrådet er med til at sikre udvikling af faglighed og fællesskab via repræsentanter i Skolebestyrelsen.

Den enkelte elev tager medansvar for at opbygge det fællesskab, som skal inkludere alle ved at:

Deltage aktivt og positivt i undervisning, frikvarterer og arrangementer på skolen.
Tale venligt og imødekommende til kammerater – og gerne invitere dem med hjem. Også dem der ikke ligner en selv.
Være nysgerrige og spørge til det, som man ikke forstår og være åbne for andres spørgsmål.

Forældres betydning i forhold til udvikling af inkluderende fællesskaber
Forældresamarbejdet er en vigtig forudsætning for, at vi lykkes med inkluderende læringsfællesskaber og udviklingen af relationskompetencer hos børnene.

Derfor er det vigtigt at man som forældre:

Bakker op om skolens forståelse af inkluderende læringsfællesskaber.
Har forståelse for, at skolehjemsamarbejdet bygger på tillid til at begge parter vil barnets bedste.
Har forståelse for, at der kan være flere perspektiver på en sag. Det enkelte barn oplever ét, de øvrige involverede noget andet.
Omtaler skolen, andre forældre og elever positivt i deres børns nærvær.
Er nysgerrig og anerkendende over for andre forældre og deres børn.
Taler med sit barn om, at det er vigtigt at bidrage positivt til fællesskabet – inviter alle til fødselsdage, få legeaftaler med mange forskellige børn i klassen.
Taler med sit barn om, at alle har ret til at være en del af fællesskabet.
Taler åbent og konstruktivt om bekymringer, udfordringer, særlige behov. Inklusion må ikke blive et tabu.
Bakker op om, at klasselokalet er et ’læringsrum’ og derfor afleverer sit barn uden for skolen, således at barnet selv går ind i klassen.
Deltager i forældremøder og involverer sig i trivselsarbejdet i de enkelte klasser.
Er medansvarlig for, at der udvælge to forældrerepræsentanter for hver klasse, som samarbejder med lærerne om klassens trivsel, den gode dialog mellem skole og hjem, afholdelse af forældremøder mm.