Kære forældre med kommende skolestartere.
Velkommen til Skolen på Nyelandsvej.
Vi glæder os til at hilse på jer alle henholdsvis den 10. og den 17. november 2020 kl.17.00 - 18.30.
På grund af corona holder vi i år to aftener, og I kan desværre kun komme en repræsentant pr. familie. Vi har også ændret programmet, så det er coronasikret. Det betyder, at det bliver en stillesiddende aften, hvor I får en masse information, og I vil også få mulighed for at stille spørgsmål. Vi opfordrer jer til at have mundbind på for en sikkerheds skyld.
I vil komme til at hilse på:
Mette Lindbo/tovholder for indskrivningen
Jesper Windmose/leder af SFO’en
Rebekka Wellejus/afdelingsleder for indskolingen
Samt en repræsentant fra 0. årgangsteamet
Jeg vil naturligvis også være til stede.
Når I tilmelder jer, vil vi bede jer huske at skrive jeres barns navn. Tilmelding sker på SkolenNyelandsvej@frederiksberg.dk
Jeg ser frem til de næste ti års samarbejde med jer omkring jeres børns skolegang.
Venlig hilsen
Maike Raahauge
Skoleleder